Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
førlige instruks. Rivningerne førte til ansættelse af en »adjungeret
konservator«, Peder Hysing, der mod en godtgjørelse af 36 spd. pr. aar
skulde tage sig af oldsamlingen og fungere som foreviser for dem, der
besøgte museet paa de ugentlige aabningsdage, der nu var indførte. Paa
disse dage havde dog kun foreningens medlemmer og fremmede adgang,
derimod ikke byens borgere, som ikke tilhørte foreningen, med mindre
de vilde betale en kontingent, der var lige stor som det aarlige
medlemsbidrag, og for hvilken de fik udleveret nogle faa billetter.
Tiltrods for at museet siden midten af 30-aarene havde modtaget
offentligt bidrag, først 100 spd. om aaret af oplysningsvæsenets fond,
derpaa den samme sum af statskassen og fra 1844—45 400 spd. af
denne kasse — tiltrods herfor var det endnu ved begyndelsen af
50-aarene et halvt privat kuriositetskabinet, hvis væsentligste betydning laa
i, at det var et opbevarings- og samlingssted for fortidslevninger, som
for en stor del ellers vilde gaaet tilgiunde, men som stod i liden rapport
til befolkningen i den landsdel og i den by, i hvilken det var beliggende.
Den store betydning et museum har som middel til spredning af
kundskab, netop til de »brede lag« inden befolkningen, til de lag, som ikke
har stor tid til at læse og ikke synderlig raad til at skaffe sig bøger,
den betydning gik ikke op for de mænd, som ledede museet i de første
25 aar af dets tilværelse. De, som var medlemmer af museforeningen,
hørte til de velstaaende klasser, og de var vel dengang som nu, da den
første opblussen af interesse var forbi, noksaa blaserte og overlegne
ligeoverfor den indretning, de havde hjulpet med at bringe til verden.
Den slutning tror jeg, man har lov til at drage af de stedse stigende
restancelister over de aarlige bidrag og fra opgaverne over antallet af
besøgende. Fra i ste november 1851 til samme datum 1852 var antallet
af medlemmer, der paa de tre ugentlige aabningsdage besøgte museet,
kun 300 (156 herrer, 144 damer) og det tiltrods for, at medlemsantallet
var 245 (april 1852) og tiltrods for, at medlemmernes nærmeste
kvindelige slegtninger maa have været adgangsberettigede. Men rigtignok er
besøget under de aarlige udstillinger i pinsedagene, til hvilke foruden
foreningens medlemmer og deres nærmeste familie ogsaa enhver, der
havde skjænket en gave til museet var adgangsberettiget, ikke medtaget
i dette antal, og det var visselig ganske stort.
Og det kan heller ikke forundre synderlig, at interessen for at
besøge museet havde taget af, naar man hører, hvilket uordnet og
uoversigtligt pulterkammer det daværende museum var, selv efterat den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
