Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
anvendes paa en for foreningens øiemed saa lidet frugtbringende maade
som til betaling af renter.1)
Det var tydeligt, at der maatte ske en grundig forandring i
foreningens stel, saa museet blev en offentlig indretning, der kunde
være til virkeligt gavn for vestlandets befolkning. Først da kunde man
haabe paa forøget bidrag af offentlige midler, saa man kunde komme
ud af den økonomiske misere og faa penge til forøgelse af samlingerne
og til skikkelig ordning af dem i en ny og hensigtsmæssig bygning.
Der maatte nye kræfter og ny energi ind i foreningens ledelse, saa de
gamle former, der havde gjort sin store nytte, men nu havde overlevet
sig selv, kunde sprænges, og museet blive omdannet fra et privat
kuriositetskabinet til et virkeligt museum, hvor vestlandets naturhistorie
og oldtidslevninger kunde finde sagkyndig bearbeidelse, og som kunde
sprede kundskab tii alle lag af befolkningen.
Nødvendigheden af at bringe nye mænd ind i musedirektionen blev
ogsaa indseet af nogle af dennes ældre medlemmer, særlig konsul
Meltzer, som ved generalforsamlingen i 1852 aftraadte som direktør,
efterat han havde drevet igjennem, at der til nye medlemmer af
bestyrelsen, i hans sted og til komplettering af antallet, blev foreslaaet 8
mænd, af hvilke overlæge Danielssen, rektor Holmboe,
landskabsmaler Reusch og amtmand Vogt blev valgte.
Hermed var den mand kommen ind i musebestyrelsen, der havde
evner og energi til at tage arv efter stiftamtmand Christie som den
faktiske leder af museets anliggender, og efter hans initiativ blev der
meget snart vedtaget flere vigtige forandringer i museets stel. Det blev
bestemt, at direktionen skulde dele sig i to afdelinger, en antikvarisk og
en naturhistorisk, der hver flk sit særskilte budget og sin særskilte
konservator, Koren for den naturhistoriske, Hysing for den antikvariske.
Af endnu langt større betydning var imidlertid den forandring i museets
love, som den nye »diktator«, som hans kolleger snart kaldte ham, fik
gjennemført paa generalforsamlingen i mai 1853, og hvorved det blev
bestemt, at samlingerne skulde være aabne for alle og enhver, »under
de indskrænkninger, som direktionen maatte finde passende«.
Samlingerne var herefter aabne for publikum to hverdage mellem 11 og 1 og
hver søndag paa samme tid for medlemmerne med familie. Herved blev
museet faktisk til en offentlig indretning tiltrods for, at den private or-
I 1850 anvendtes til »anskaffelse af gjenstande til samlingerne« — de
naturhistoriske og de antikvariske kun in spd. 79V2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
