Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
lægmænd i meteorologien. Dette er jo selvfølgelig ikke noget bevis paa,
at forsøgene er uden berettigelse, men det er alligevel paafaldende, at
meteorologerne af fag, der, som vi netop hørte, meget nøie ved, hvor
utilfredsstillende deres prognoser er, at ikke de skulde være kommet
paa den tanke at indføre nye principer og da først og fremst kosmiske
for at forbedre sine forudsigelser. De har jo f. eks. allerede undersøgt,
om ikke solflekkerne skulde have en paaviselig indflydelse paa veiret,
rigtignok med et saa usikkert og ubestemt resultat, at de har.maattet
opgive tanken om at antage disses indflydelse som bestemmende faktor;
men er det ikke da sandsynligt, at de ogsaa har tænkt paa de øvrige
kosmiske indvirkninger og alene opgivet dem af den grund, at resultatet
af deres undersøgelser har været utilfredsstillende?
Vi vil imidlertid lade dette staa hen og kun beskjæftige os med
de kosmiske indflydelser, som faktisk er bragt i forslag. Vi begynder
da med kometerne. Nøiagtige undersøgelser af Pilgram og Littrow har
vist, som Littrow selv udtrykker sig, at der »af disse møisommelige
undersøgelser ingen anden slutning kan drages — end at man ingen slutning
kan drage«. Hele theorien om de »kosmiske afkjølinger«, til hvilke
særlig ogsaa meteoritsværmene skulde bidrage, taber dermed ethvert
videnskabeligt grundlag, og man kan ikke tage meteorologerne det ilde
op, at de ikke mere vil indlade sig med den.
Den halve solrotations indflydelse, som prof. Zenger vilde have
fundet ud af sine solfotografier, stødte allerede paa forhaand paa megen
tvil, og man var derfor med rette spændt paa, hvorledes Zenger vilde
bringe bevis for sin paastand. Saa kom da ogsaa i 1886 en bog »Die
Meteorologie der Sonne«, i hvilken sammenhængen mellem veiret og
solens omdreining skulde bevises ved et kjæmpemæssigt talmateriale.
Ved nærmere eftersyn viste det sig imidlertid, at disse talrækker var
ganske vilkaarlige grupperinger, af hvilke man ved forandret inddeling
og ved smaa flytninger af begyndelsespunktet kunde udregne en
hvilken-somhelst periode. Et andet forsøg Zenger gjorde paa at sammenstille
sine perioder med det faktisk indtrufne veir i 1886, havde et lige
sørgeligt udfald. Hver halve solrotation omfatter et tidsrum af 13 dage, og
begyndelsen af hver periode skal betegnes ved uroligt veir, mens der
ved midten indtræffer roligt. Imidlertid havde prof. Zenger det uheld,
at han, som det synes, ikke lagde merke til, at de rolige dage falder 6
dage fra de urolige. Han beviser nemlig sine »urodages« indtræffen ved
storme og lignende, som faldt indtil 6 dage før eller efter den dag, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
