Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
188 3............................5322 pund
188 4..............6437 —
188 5..............6408 —
188 6..............6817 —
188 7..............6202 —
For 1888 opgives tilførselen til Kjøbenhavn at have været ca..
7500 pd.1) Dette kan vel siges at være den samlede islandske
produktion, thi det er vistnok kun undtagelsesvis, at der udføres til andre
pladser end til Kjøbenhavn. I tidligere tider var det anderledes; f. eks.
midt i det 18de aarhundrede gik megen dun direkte til Gluckstadt.2)
Priserne har i de senere aar i Kjøbenhavn været jevnt henved.
ca. 15 kr. pr. pd. I 1855 f. eks. var de meget låve; kun ca. 8 kr.
pr. pd. for renset dun. Saa kom der en tid, hvor dunene blev meget
dyre, nemlig ca. 24 kr. pr. pd. (1874),3) man har sagt, fordi det blev
mode i England og Frankrig at udfore damernes indreskjørter med dem.
I 1888 betaltes der 15—15V4 kr. for fineste kvalitet og 13V4 kr. for
den simpleste pr. pd.
Det er naturligt, at staten overfor et saa vigtigt produkt fra et
land, som ellers ikke har meget at udføre, tidligt lagde vegt paa
eder-dunsindustrien og søgte at sikre den ved fredningslove. Allerede
forordningerne af 25de april 1702 og af 8de mai 1733 forbød at dræbe
ederfuglene under Island. Men man blev ikke staaende herved, og
kongen udlovede derfor 1784—85 og 1787 præmier for udmerket
fredning for at hæmme den da i gang værende skydning og fangst i garn,
hvorved talrige ederfugle blev tilintetgjorte.4)
Samtidig med at lovgivningen tog sig af ederfuglene, sørgedes der
tillige for, at der blev givet paalidelige veiledninger til fuglenes røgt og
pleie i den tid, de opholdt sig paa ynglepladserne, de saakaldte
varpesteder. I en saadan anvisning heder det: ederfuglen har i forrige tider
gjort mange her til lands bemidlede, og det samme kan endnu (1784)
ske, om der blev anvendt opmerksomhed paa denne yngels røgt og
befordring. Ederfuglen føder mange med dens eg og klæder dem ogsaa
paa den maade, at man for dunene kan kjøbe saa vel klæder som
’) Varemæglernes Beretning 1888.
2) Uno von Troil. Bref rörande en Resa til Island. Upsala 1777. S. 126
3) I. Hjorth. Alm. Varelexicon. Kjøbenhavn 1883.
4) Magnus Stephensen. Island i det Attende Aarhundrede. Kjøbenhavn
1S0S. S. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
