Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
taale fangenskab, at vise sig tæmmet og at føie sig afhængig.1 Men
det forekommer mig, at der i vore dage nok kan være gi und til at
give adskillige dyr navn af husdyr, selv om de ikke bor i hus
sammen med os. Et saadant dyr er ederfuglen; hverken den eller vi
vilde være tjent med, at vi overtog alle forpligtelser over for den. Vi
vilde have den største vanskelighed ved at skaffe den føde, og den
rimeligvis ved at vænne sig til den føde, vi kunde byde den paa.
Tidligere har man været af den mening, at ederfuglene ogsaa tog fiske, men
hidtil har ingen paalidelig undersøger fundet fiske eller rester af dem i
i dens bug; kun forskjellige skal- og krebsdyr.2) Der kan derfor heller
ikke med rette klages over, at denne fugl skader fiskerierne, hvor man
freder om den,3) og man bør ikke, fordi den ved enkelte pladser
vænner sig til at æde fiskeindvolde m. v., som fiskerne kaster til den,
derfor tænke, at den er fiskeædende. Som forholdene endnu er, maa
vi indskrænke os til at værge den i den tid, den og dens afkom er
mest udsat for at gaa til grunde.
Af den foregaaende fremstilling fremgaar det, at ederfuglen let
vænner sig til mennesket, og at dette med den største lethed kan
bidrage sit til at samle disse indbringende fugle i kolonier, hvorved
indsamlingen af dunene lettes. Erfaringerne fra Island taler for, at ederfuglenes
røgt og pleie kan gjennemføres overalt, hvor fuglen har hjemme, og
dette burde ske, fordi det er en saare let industri, som lover et ikke
ringe udbytte, især naar man lægger vind paa ikke at tage for mange
eg fra rederne. Man har været kjendt længe med den ting, at man
bør være varsom med at tage eggene, dersom man ønsker at faa mange
reder paa varpene. Man har saaledes eksempel paa, at et varp fra
at have ikke over 20 reder i løbet af 12 aar naaede til over 500, fordi
man i den tid ingen eg tog fra dem. Olaf Steffensen havde i
aaret 1780 et antal af 80 reder; det aar tog han ingen eg derfra.
Siden endrede han sin fremgangsmaade saaledes, at han kun tog eg
indtil den 16de juni, fordi der først i yngletiden, mens kulden endnu
er i luften, ikke lægges saa mange eg. Han hørte op med at tage eg,
Louis Bourdeau. Conquéte du Monde animal. Paris 1885. S. 152.
2) Jvfr. f. eks. H. E. Dresser. A History of the Birds of Europe. Vol. VI.
London 1871—81.
3) Fr. Thaarup. Bornholms Amt samt Christiansø. Kjøbenhavn 1839. S. 347-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
