Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
kes med en græstørv. Husredens aabne gavl maa vende ud imod søen,
og der maa fra den være godt afløb for regnvandet.
Man kan dog ogsaa indrette aabne reder paa jævn bund. Man
stikker da en afrundet græstørv paa omtrent en fod i tværmaal op af
marken, borttager dens nedre del og lægger den for jorden befriede
græstørv ned i det opstaaede hul, hvor den stampes godt fast; man
har saa faaet frembragt en lun og brugelig redegrube. Naturligvis kan
man ogsaa i al slags løs bund udgrave huller og forsyne dem med
græstørv. I det hele vil den praktiske mand altid finde ud af,
hvorledes han kan låve lune og tiltalende redepladser for ederfuglene.
Dersom islænderen har liden plads paa sin eiendom, hvor
ederfuglene synes om at være, bygger han endog hele smaahuse af sten og
grønsvær og indretter inde i dem den ene rede ved siden af den anden,
og desuden sørger han for saa mange reder i væggene og paa tagene,
som der kan være. Der er nemlig mange af ederfuglene, som holder
af at have en høit og fritliggende rede, hvorfra de har godt udkig,
mens andre sætter større pris paa en skjult rede.
Det er dog ikke tilstrækkeligt at bygge eller indrette reder for
ederfuglene. Man maa hvert aar holde varpet vedlige og istandsætte
rederne, saa at de er færdige netop til den tid, fuglene indfinder sig
for at lægge eg. De kommer først til pladserne længst ude ved havet;
paa Island, naar ellers veirliget er til det, kommer de i april. Inde i
bugter og fjorde kommer de senere, og allersidst kommer de til
pladserne ved eller i indsøerne. De ynglepladser, fuglene først kommer til,
er de bedste, thi naar de der hjemmehørende tager rederne i brug,
følger der gjerne andre med, som endnu ikke har naaet deres hjemstavn,
og som lokkes til at være den utro. Undertiden møder ederfuglen først
en tid forud, ligesom for at efterse, om alt er i orden, og drager derpaa
bort igjen. Men kort efter, kommer den tilbage, og eglægningen
foregaar saa med det samme.
Naar islænderen har indrettet et nyt varpested, gjør han sig megen
uleilighed med at give rederne udseende af tidligere at have været i
brug. Derfor lægger han gammelt, grovt og tørt hø eller andre tørre
plantedele i dem, og sørger for at de er saa lidet fugtige og kolde som
muligt. Ja, han er endog saa dreven, at han lægger gamle eggeskaller
i dem, for at bilde fuglene ind, at rederne tidligere har været i brug.
Stundom træffer det, at der endnu ligger sne, naar eglægningen sker;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
