Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Observator Geelmuyden var stationeret med sine instrumenter i
Hammerfest, mens Fearnley skulde udfore de korresponderende iagttagelser i
Kristiania, men allerede ved arbeidets begyndelse angrebes Fearnley af
det maveonde, der skulde ende hans liv. Han naaede dog trods
tiltagende ildebefindende at faa udført sine observationer et par aftener,
og man maa beundre den ihærdighed, som han ved denne leilighed
lagde for dagen.
Fearnleys omhu og nøiagtighed i observationernes praktiske udførelse
er viden bekjendt, og han skyede ingen legemlige anstrengelser, naar det
gjaldt at benytte de gunstige observationsøieblikke. Under sine
geodætiske arbeider i gradmaalingens tjeneste tilbragte han ofte mange dage
itræk paa en eller anden fjeldtop gjennemisnet til marv og ben af den
bidende vind med kronometret under observationerne tæt ind til sig for
at høre dets slag og med de valne findre krampagtig omsluttende
theo-dolitens skruer; hans kjærlighed til videnskaben og hans seige energi
overvandt den slags vanskeligheder.
Som universitetslærer var Fearnley i høi grad afholdt; de
realstuderende, der hørte hans forelæsninger, vil mindes den elskværdige
imødekommenhed, som han bestandig udviste, naar man henvendte sig til
ham med anmodning om raad eller oplysning i et eller andet anliggende.
Han havde en egen evne til at føie interesse for alle dem, med hvem
han kom i nærmere berøring.
Skjønt Fearnley i det store taget maa siges helt at have levet for
sin specielle videnskab, astronomien, havde han dog ogsaa interesse for
de andre grene af naturvidenskaben, specielt for meteorologien og
studiet af jordmagnetismen. Det er saaledes Fearnley, der har æren af
at have givet det første stød til oprettelse af det norske meteorologiske
institut, idet han i 1864 til det akademiske kollegium indleverede et
motiveret forslag, som i forbindelse med en af telegrafdirektør Nielsen
til kirkedepartementet indsendt forestilling, der gik i lignende retning,
ledede til, at regjeringen tog sagen i sin haand, hvorefter stortinget i
1865 bevilgede de fornødne midler til institutets grundlæggelse og til en
egen professorpost i meteorologi.
De i Hansteens tid paabegyndte meteorologiske iagttagelser ved
observatoriet har Fearnley ladet fortsætte, ligeledes har han ladet
fortsætte de daglige jordmagnetiske observationer, af hvilke han nu og da
har meddelt resultater i udenlandske tidsskrifter. Under den
internationale undersøgelse af polarlandenes fysiske forhold i 1882 — 83 ydede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
