Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
er ca. i—2 meter ved skulderen; de eksemplarer, som Smithsonian
ekspeditionen fik fat paa, var dog over gjennemsnitsstørrelsen, da
det var de hurtigste og sterkeste eksemplarer af arten, som ved sin
raskhed og kraft havde undsluppet fra de store slagterier. Det viste
sig ogsaa, at disse bisoner var af en meget muskelsterk bygning og
ikke viste tegn til den mængde fedt, som var saa karakteristisk for
individerne, da de levede uforstyrrede paa de aabne sletter.
De følgende kapitler handler om bisonens vaner, føde og anlæg —
som vi forresten ikke her skal gaa nærmere ind paa.
I ottende kapitel gives en fuldstændig undersøgelse af bisonens
økonomiske værdi, samt bevis for hvilke store økonomiske tab
Staterne har lidt ved at tillade bisonens udryddelse. Derpaa følger nogle
meget interessante iagttagelser med hensyn til mængden af hjorder eller
individer — enten ægte eller af blandet herkomst — som nu lever i
fangenskab i forskjellige dele af Staterne eller i andre lande. Af denne
statistik fremgaar det, at x ste januar 1889 kjendte man til 256 ægte
eksemplarer, som blev holdte i fangenskab, mens den hjord af vilde,
som beskyttedes af de forenede staters regjering i Yellowstone National
Park kun bestod af omkring 200.
I anden del, som er den interessanteste, kommer vi til
afhandlingens egentlige emne — bisonens udryddelse. Den fornemste aarsag
til dette sørgelige resultat er naturligvis civilisationens udbredelse —
eller mere bogstavelig, jernbanernes — over de sletter, som før
udelukkende tilhørte bisonen og nogle faa indianere. Men forfatteren nævner
dernæst som aarsagen til denne uddøen: den yderst kaade og
hensynsløse maade, paa hvilken de ulykkelige dyr for hudens eller
tungens skyld blev dræbte; dyrenes merkværdige dumhed og ligegyldighed
ligeoverfor mennesket, samt endelig de udmerkede moderne skydevaaben;
videre har regjeringen stor skyld fordi den ikke sørgede for fredningslove.
Blandt udryddelsesmethoderne, synes den saakaldte »still-hunt« —
hvor jægeren krøb hen til hjorden og skjød ned en efter en af
dyrene, — at være en af de virksomste; og den skyldtes dyrenes egen
store dumhed. Planen var følgende: man skjød først lederen; de andre
pleiede saa at komme hen og lugte paa den døde; en ny indtog
derpaa pladsen som fører, men blev skudt, naar den begyndte at sætte
sig i bevægelse. Dette gjentoges i det uendelige.
Det er bevist, at tiltrods for den ubarmhjertige krig, som paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
