Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
lioner kilogram, der hidtil næsten helt og holdent er konsumeret i
Sydamerika, hvor den udgjør den daglige drik for en befolkning paa flere
millioner mennesker. Hidtil dyrkes imidlertid matétræet kun i liden
udstrækning; blir efterspørgselen større, kommer selvfølgelig ogsaa
dyrkningen at tiltage, saa den forøgede konsumption kan tilfredsstilles.
Af maaden hvorpaa mate laves og konsumeres i sit hjemland giver
dr. Hugo Toeppen i en artikel i Prometlieus, fra hvilken vi forøvrigt
har hentet en hel del af det ovenfor anførte, en ganske livfuld skildring,
som vi gjengiver i oversættelse.
»Det er en klar skyfri morgen i en liden paraguay’sk landsby; i
vest holder maanen paa at gaa ned, mens en rød lysning over den
skovklædte bjergkjæde, der lukker horizonten mod øst, melder dagens
begyndelse. Under det aabne skur foran en af de låve græstækte
hytter, der omgiver landsbyens torv, hviler to fremmede reisende i sine
hængekøier. Af hyttens låve dør kommer en gammel kone frem; hun
begiver sig bort til det skur, der tjener som kjøkken og roder frem af
asken nogle kul, som der endnu er liv i, og faar ved deres hjælp en
liden ild istand. Snart begynder vandet at synge i blikkjedlen, og fra
hytten henter den gamle frem en sort krukke, saa stor som en knyttet
næve og lavet af et udhulet flaskegræskar. Dette fyldes halvt med et
grovt, grønagtigt pulver, der fugtes med lidt koldt vand, hvorefter krukken
fyldes med det varme vand fra kjedlen. Nu stikker hun ned i krukken
et rør, der er langt som en blyant og i den nedre ende forsynet med
en silformig gjennemhullet udvidelse af form som et theskeblad. Den
gamle suger gjennem røret for at prøve, om det er i orden og for at
smage drikken,. visker derpaa mundstykket godt af med fingrene og gaar
hen til den nærmeste hængekøi for at byde den fremmede den
sedvanlige morgendrik, saasnart han vaagner. Mens den mørkhudede Hebe
venter, nyder han den varme drik, idet han suger gjennem røret for at
undgaa at faa bladene med, og giver derpaa matéen, som foruden drikken
ogsaa drikkekarret kaldes, tilbage til den gamle, som atter fylder den
til randen med varmt vand og byder det til den anden gjest. Derpaa
faar den første en ny portion, og saaledes blir hun ved, til begge med
et »basta« har givet tilkjende, at de er forsynede. Nu kommer ogsaa
husets andre beboere frem og forsynes alle med den uundværlige maté
af den samme krukke, idet der kun efter hver ottende eller tiende
paa-fyldning af vand tilsættes lidt ny yerba, som bladpulveret benævnes.
Er denne morgencermoni tilende, saa gaar enhver til sit arbeide for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
