Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
træer og buske med sine ekskrementer; ødelægger og fortærer om
vinteren og vaaren knopper og blomster paa frugttræer og buske af alle
slags, og fremfor alt fortærer den store mængder saakorn og frø.
Hære af spurver kaste sig over de netop tilsaaede agre, græsplæner og
kjøkkenhaver og plukker ofte saa grundigt, at der maa saaes paany.
Og om høsten er det ikke stort bedre, da kaster de sig over de
modnende agre og virker der som en ødelæggende pest; de bider de
halvmodne korn over og fortærer den bløde kjerne. Og samtidig med
agrene angriber de ogsaa kjøkken-, vin- og frugthaverne og ødelægger
og fortærer der for store summer. Der er knapt nogen vegetabilier,
de forsmaar, og da de altid holder til i nærheden af menneskelige
boliger, saa er det særlig nytteveksterne, det gaar ud over.
Saaledes lyder anklagen fra Amerika, en anklage, der synes fuldt
retfærdiggjort ved de talrige undersøgelser af maveindholdet af dræbte
spurve, som er foretagne efter foranstaltning af det tidligere nævnte
kontor. Ialt blev 636 spurvemaver undersøgte, men kun i 97 af diese
fandtes der antydning til insekter, de øvrige fugle havde udelukkende
levet af korn og anden planteføde. Lignende resultater har tilsvarende
undersøgelser paa andre steder i Amerika og i Europa givet, og den
gamle tro, at spurven skulde være en nyttig fugl, fordi den skulde
ødelægge skadelige insekter, maa derfor udentvil definitivt opgives.
Mens man paa de fleste steder i den gamle verden med
taal-modighed har fundet sig i spurvens plagerier, har de mere energiske
amerikanere, da det virkelig viste sig, at plagen var af økonomisk
betydning, straks givet sig ifærd med at søge udryddelsesmidler —
desværre, maa vi sige, hidtil uden noget særdeles gunstigt resultat. Det har
her som altid ellers vist sig vanskeligt at skaffe fanden væk igjen, efter at
man først havde manet ham frem og noget helt probat
ødelæggelses-middel, ved hvis hjælp man kan gjøre sig haab om at gjøre
fuldstændig ende paa plagen, er endnu ikke fundet, skjønt der angives
adskillige midler, som mere i det smaa gjør god virkning.
I Michigan og Ohio har man forsøgt med præmier af 1 cent pr.
hoved eller 10 cts. pr. dusin, men virkningen har ikke været merkbar,
og saa udbredt fuglen allerede er, og saa sky den snart blir, naar
den forfølges, lader det sig snart udregne, at fuglens totale udryddelse
vilde kræve kolossale summer. Efterhvert som det blir vanskeligere
at fange eller dræbe dyret, maa jo nemlig præmierne forhøies, for i det
hele at være virksomme, og det kunde da let komme til at blive dyrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
