- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
331

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331

this source«), antagelig af den grund, at ingen af de nævnte dyr gjerne
spiser døde fugle.1)

Med hensyn til giften og dens tilberedning saa er arsenik og
stryknin begge anvendelige, derimod ikke gifte, der har en eller anden
paafaldende farve (arsensure kalk- og kobbersalte.)2) Den bedste, billigste
og ufarligste gift er udentvil almindelig hvid arsenik, der virker
langsommere end stryknin, men derfor ogsaa vanskeligere gjør fuglene
mistænkelige ligeoverfor den forgiftede føde, man byder dem. Denne kan
tillaves enten af korn eller af mel. Tar man korn, bør det helst være
hvede, som spurvene liker bedst; kornet fugtes først med vand, som er
tilsat med lidt gummi arabicum, og blandes derpaa ved grundig
omrøring med arsenik, 10 gr. til hver 150 gr. tørt korn. Det bør tørres
før brugen og maa selvfølgelig gjemmes paa krukker, som ikke er
tilgjængelige for smaabørn og forsynede med tydeligt giftmerke. Vil man
heller anvende mel, saa tilsættes arsenik i samme forhold (1 til 15),
man blander grundigt og rører tilslut det hele sammen med vand til en
tyk grød. Nogle faa korn er tilstrækkelig til at dræbe en spurv, men
det gaar ikke fort; fuglene kan leve en 5—6 timer eller mere efter at
de har spist nok til at dø af.

Hermed faar det være nok om spurvens historie i Amerika, en
historie, som bør være en advarsel, ogsaa for andre end amerikanerne,
mod letsindigen at gribe ind i arternes naturlige fordeling. Det er
ikke første gang, man er kommen til at tilføie sig skade paa den
maade, hvor det paa forhaand syntes umuligt, at der kunde være
nogen ulemper forbundet med det. Men det er ikke altid, at virkningen
er saa hurtig og saa direkte, som i dette tilfælde. Ofte kan den først
vise sig efter lang tids forløb og alene ytre sig ved, at hjemlige arter
paa en rent uforklarlig maade fortrænges af den fremmede.
__ -t.

’) Den samme erfaring har ogsaa ref. gjort endog med nyskudte spurve.
En rottehund legte gjerne med disse og bed i dem, men spiste dem aldrig.

2) Byg blodet i arsensurt natron vilde en spurveflok, med hvilken ref. gjorde
et forsøg, slet ikke røre. Kornet var ikke tørret, hvad det efter den amerikanske
opskrift bør være.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free