Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Den omstændighed, at vi kan lugte metallerne, tvinger os saagar til at
antage, at der selv fra dem spredes smaapartikler omkring i luften,
hvorfra de da bringes hen paa slimhinden i vor næse.
Men selv om vi kun tar hensyn til det, vi i daglig tale kalder
støv, tør vi paastaa, at det er allesteds nærværende. Til Pasteurs
laboratorium blev der bragt luftprøver fra den evige sne paa toppen af
Mont Blanc, og ogsaa de var temmelig rige paa støv. Den
amerikanske fysiker Langley, som opholdt sig i længere tid paa Mount
Whitney i Klippebjergene for at anstille spektroskopiske iagttagelser, var
forundret over, hvor støvrig luften var, selv i disse høider, tiltrods for
dens store gjennemsigtighed. Han mener, at der i atmosfærens øvre
lag findes et støvdække, der som ei hylster omgiver hele jorden, noget
tilsvarende til den aura, vi netop talte om. Selv paa Grønlands
indlandsis falder der støv ned —• uden at det er bevist, at dette stammer
fra det underliggende fjeld, skjønt denne forklaring har været forsøgt —
og selv ude paa havet er luften aldrig absolut støvfri.
Har vi et middel til at bestemme støvmængden i luften? Det er
let nok, hvis vi indskrænker os til de smaapartikler, som i daglig tale
kaldes støv; men vi maa huske, at der ved siden deraf findes langt
finere støv, som vi kun ved særlige foranstaltninger, og tildels aldeles
ikke, kan gjøre synligt. Tyndall har ved en række forsøg vist, aten
mængde støvpartikler, der ikke kan sees ved almindelig belysning, blir
synlige, naar vi lar en bundt solstraaler eller lyset fra en elektrisk
lampe falde ind i et mørkt rum, og vi har alle seet mængden af
støvgran i en slig lysstraale. Selv disse er imidlertid rene kjæmper mod
en tredie kategori af støvpartikler, som Aitken har opnaaet at kunne
tælle, selv om han ikke har kunnet gjøre dem synlige for øiet. Hans
fremgangsmaade gaar ud paa, at han bringer vanddamp til at fortætte
sig omkring disse fineste støvdele, og han har derved fundet ganske
merkelige tal. I Edinburgh fandt han i en kub.cm. luft under aaben
himmel i regnveir 32 000, i klarveir 130 000 støvpartikler. Midt inde
i en stor sal talte han i den samme luftmængde 1 860 000, i nærheden
af væggen 5 420 000 og over en gasbrænder 30 000 000 støvkorn. Som
vi ser, er det et ganske ordentligt antal. Luftens støvgehalt veksler
med aarstiderne og med veirforholdene, idet f. eks. regnet paa en vis
maade vasker luften. Disse forhold har visselig stor betydning, særlig
i hygienisk henseende, men pladsen tillader ikke, at vi her gaar
nærmere ind paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
