Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 / 354 (1877) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navnet paa dyrene er sporozoer; de hører til urdyrene, de
aller-laveste i dyreriget. Man maa have mikroskop for at se dem.
Sporo-zoerne deles atter i 5 grupper, navnene paa disse er, som mange i
videnskaben brugte, yderst barbariske.

Vi har i° Gr eg ar in er,
20 Koccidier,
30 Myxosp oridier,
40 Sarkosporidier,
50 Mikro sp ori dier.

De to første grupper ligner hinanden meget. Myxosporidierne er
lidet studerede, men synes at skille sig mest ud fra de andre grupper.

Fig. 1—9. Gregariner i forskjellige udviklingsstadier, (i, enkelt gregarin; 2, to individer, der begynder at smelte sammen; 3 og 4, de samme efter sammensmeltningen ; 5 og 6, sporedannelse; 7, 8 og 9. isolerede sporer ved sterkere forstørrelse; inde i den sidste figur sees endel »kim«.)

Nærmere studeret med mikroskopet viser gregarinerne sig som
en celle, aflang, cylindrisk; en overalt lukket hinde omslutter et kornet
indhold; inde i dette sees en klar, rund eller egformet kjerne (fig. 1).
De viser bevægelser; uden at have særegne bevægelsesorganer; derimod
kan de have børsteformige eller kroglignende apparater til at hænge
sig fast i de dyr, de snylter paa. Man finder dem kun hos hvirvelløse
dyr — især insekter og orme, i hvis tarmkanal de forekommer i
massevis.

De udvikler sig paa følgende maade. To gregariner lægger sig op
til hinanden (flg. 2), berørelsen blir saa intim, at de to individer
fuldstændig gaar op i hinanden (fig. 3 og 4) og danner ét; dette omkapsler
sig saa, og ved celledeling dannes der i dets indre en hel del sporer
(fig. 5 og 6). Naar disse er modne, slynges de ud af kapslen, og hver
spore deler sig atter i de saakaldte »kim«, sigd- eller halvmaaneformige
legemer (fig. 9), fra hvilke saa senere den voksne gregarin udvikles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>