Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 / 359 (1877) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

359

paa mange steder i Italien, Ungarn, Spanien og andre steder; meget
udbredt findes den i Troperne, hvor vore sømænd ofte paadrager
sig den.

Sygdommen er eiendommelig, ytrer sig ved feberanfald, der
kommer til bestemte tider, mens mellemrummet er frit og af bestemt
varighed; efter de fri mellemrum haves flere typer — saaledes 2den,
3die og 4de dags feber. Blod, milt og lever angribes. Længe har
man søgt efter aarsagen til denne eiendommelige sygdom. Man har
sagt jord, luft, vand, gasarter var skylden; man troede at have fundet
lavtstaaende planter — de saakaldte alger — ja bakterier som aarsag
intet har vist sig holdbart. Italienske forskere har nu i blodet hos
koldfeberpatienter paavist organismer, der efter kyndige zoologer maa
henregnes til sporozoerne, og som maa ansees som sygdomsaarsagen.
De kaldes plasmodier.

Fig. 13. En liden bloddraabe, taget fra en patient, der led af koldfeber (950 gg. forst.) a, a almindelige, røde blodlegemer; b, b blodlegemer med plasmodier; c, c frie plasmodier. (De sorte legemer inde i de graa plasmodier er farvekorn.)

Undersøger man blodet med mikroskop under feberanfaldet, finder
man der inde i de røde blodlegemer (fig. 13, b) dels frit mellem disse (c)
aflange eller runde legemer af forskjellig størrelse. — Forstørret ca.
1000 gange viser de sig fra knappenaalshoveds og derunder indtil
liden erts størrelse.

p

Legemerne indeholder sorte farvekorn og viser af og til bevægelser.

Hvorledes dyrene kommer ind i blodet, ved vi endnu ikke; men
er de først komne ind, kaster de sig over de røde blodlegemer,
ødelægger disses røde farvestof, der optages som sorte korn i dyrets
legeme; nu blir de fri fra blodlegemet; farvekornene samles midt i, og
fra omkredsen af legemet afsnøres nye individer; disse nye dyr forlader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>