Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
kort tid er der i næsten alle tilfælde kommen nye udbrud; disse er
dog lette og stanses straks ved nye indsprøitninger.
Ved ledtuberkulosen indtræder ogsaa i de fleste tilfælde væsentlige
bedringer, men fuld helbredelse er ikke iagttaget. Der maa foretages
kirurgisk efterbehandling — hvad dog Koch ogsaa har gjort opmerksom
paa — for at fjerne det syge, dræbte væv. Da de angrebne dele
her sidder mere i dybden end ved lupus, har man ikke saa let for
direkte at paavise de mulige smaa nye udbrud af sygdommen, men
efter nogen tid fremkalder nye indsprøitninger atter virkning, hvad der
tyder paa nydannet tuberkuløst væv.
De ikke altfor vidt fremskredne tilfælde af tæring viser en afgjort
bedring, men helbredet er endnu intet tilfælde. Almenbefindendet
bedres væsentlig, hosten og opspytningen ophører — næsten; de
sygelige tegn ved undersøgelsen af lungen svinder ogsaa — næsten; ja selv
tuberkelbacillerne i spyttet svinder — næsten; kun enkelte dage finder
man i smaa afdøde vævdele (de saakaldte ostagtige klumper) et utal
af baciller, der paa denne maade fjernes fra legemet med det dræbte
væv. Men efter nogen tid fremkalder ogsaa her nye indsprøitninger ny
virkning — beviset for, at der atter er dannet nyt tuberkuløst væv.
Hvorlangt er man saa efter disse resultater naaet frem mod det
maal, at vinde bugt med tuberkulosen? Idealet er ikke naaet; Koch ’
har ikke opnaaet at dræbe bacillerne i legemet. Men han synes at
antage muligheden af at naa maalet ad anden vei, ved at umuliggjøre
bacillernes trivsel i legemet, gjøre dette uimodtageligt — immunt —
for tuberkulosen. »Det er ogsaa muligt,« siger Koch, »at de engang
helbredede, efter analogier med andre infektionssygdomme for fremtiden
vil være uimodtagelige for smitstoffet«, o: for smitte fra de i dræbt
væv tilbageværende, endnu levedygtige baciller. Dette synes dog lidet
rimeligt; ingen erfaring taler for, alle imod, at tuberkulosen, som enkelte
andre infektionssygdomme, f. eks. kopper, kan udvikle immunitet. —
Men immuniteten kan erhverves paa en anden maade; ved Kochs
vædske kan legemet tilføres et stof, der — foruden som vi har seet,
at ødelægge det tuberkuløse væv — ogsaa gjøre det friske væv uskikket
for tuberkelbacillernes trivsel.
Det er antagelig dette, Koch sigter til, naar han siger, at hvor det
dræbte væv (med de deri værende baciller) ikke kan udstødes eller
fjernes ved kirurgisk hjælp, »maa det truede levende væv ved midlets
fortsatte anvendelse beskyttes mod parasiternes indvandring paany.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>