Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
den blev en liden ellipse, som kometen tilbagelagde paa blot 5.6 aar.
Den 1ste juli 1770 kom den jorden saa nær, at dens afstand kun var
ca. 6 gange maanens. I 1773 passerede den atter jupiterbanen uden
dog denne gang at komme i nærheden af planeten. Men da den saa
efter nok et anløb i 1779 paa ny nænnede sig det farlige punktr
havde ogsaa Jupiter siden 1767 tilendebragt et omløb i sin bane, og
afstanden mellem de to himmellegemer blev denne gang saa liden, at
kometen kom ind mellem Jupiters maaner, og paa grund af denne
kjæmpeplanets sterke perturberende indflydelse blev kometbanen for
anden gang totalt forandret, og kometen slynget ud i en bane, der
gjør det meget tvilsomt, om den nogensinde skal vende tilbage. Det.
er karakteristisk for kometernes ringe masse, at man heller ikke i
dette tilfælde har kunnet spore nogen perturbation, hverken ved
jordbanen eller jupitermaanernes baner, mens man kan bevise, at om
kometmassen havde udgjort blot y10o af jordens masse, vilde dette
været tilstrækkeligt til i merkbar grad at forandre jordaarets længde.
Den første nævneværdige komet i vort aarhundrede blev opdaget
af Flaugergues den 26de mars 1811 og forblev synlig den
usædvanlig lange tid 17 maaneder. Den havde i oktober samme aar en
hale paa 25 grader og et særdeles tydeligt hoved. Omløbstiden er
bestemt til over 3 000 aar.
En anden berømt komet var sjoilig i 1843. Den opdagedes paa
den sydlige halvkugle i slutten af februar, men blev først den 17de
mars synlig i England, idet den der pludselig viste sig over den
vestlige horizont som en mat straalebundt af 40 graders længde. Ligesom
kometen af 1680 kom den ved perihelpassagen solen overordentlig
nær, idet dens afstand fra soloverfladen kun var y40 af solens diameter
(se fig. 1). Som ovenfor omtalt var dens hastighed paa dette strøg
af banen enorm; den tilbagelagde veien rundt den ene solhalvkugle
paa lidt over 2 timer. Den 28de februar blev den i det sydlige
Atlanterhav fra skibet Owen Glendowers dæk seet ved fuldt dagslys
„som en kort dolklignende tingest tæt ved solen en liden stund før
solnedgang". Man har forsøgt at identificere denne komet med
forskjellige berømte kometer fra tidligere dage, uden at dette dog har
ledet til noget tilfredsstillende resultat.
Høsten 1858 dukkede en af dette aarhundredes skjønneste kometer
op paa den nordlige himmel. Den blev først seet af dr. Donati i
Florents d. 2den juni som en svag gasøs gjenstand. I flere uger var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
