- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
31

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

paa kulsure salte, at clen danner sig ved forraadnelses- og
gjærings-processer, og at den endvidere strømmer ud af jorden paa forskjellige
steder. L a v o i s i e r var den første, som fastslog, at kulsyren, som
vi vil kalde den, er en forbindelse mellem kul og surstof, hvilket han
sluttede deraf, at den opstaar, naar man opheder kviksølvoxyd med
pulveriseret kul. Det er endvidere nu almindelig bekjendt, at den
udvikles ved aandedrættet, forbrændinger, forraadnelse, ophedning af
organiske legemer samt, som sagt, ved indvirkning af syrer paa salte,
der indeholder kulsyre f. eks. kalksten.

Om dens egenskaber skal her anføres følgende. Naar den
sammenpresses ved 31° C., saa antager den vædskeform ved omtrent 74
atmosfærers tryk. Over denne temperatur kan den overhovedet ikke
bringes til at antage vædskeform. Den fadende kulsyre er en farveløs,
tyndflydende, meget bevægelig vædske, der blandt andet udmerker sig
ved at udvide sig meget sterkt ved stigende temperatur. Afkjøles
kulsyre under almindeligt lufttryk, saa gaar den over i fast form ved
en temperatur af 65° C., den er da gjennemsigtig ligesom is.
Ved almindeligt lufttryk forholder den sig altsaa ikke ligesom de fleste
andre legemer, der først bliver flydende og saa først ved videre
afkjøling antager den faste form. Dette kommer af, at dens
kogepunkt ved almindeligt lufttryk ligger lavere end smeltepunktet, nemlig
ved -f- 78° C. Dette er aarsagen til, at den faste kulsyre ikke kan
smelte i luften, men direkte gaar over i dampform, og at den flydende
kulsyre, naar den bringes under almindeligt lufttryk ikke kan bestaa
som saadan, men straks fordamper, idet den samtidig størkner. Vil
man bevare kulsyren i flydende form, maa man sørge for, at den staar
under et tryk af omtrent 4 atmosfærer mindst. Meget faa legemer
lader sig opløse i ftydende kulsyre, og blaat lakmuspapir farves ikke
rødt deraf. Blander man under almindeligt tryk den faste kulsyre
sammen med æther, antager blandingen en temperatur af — 78.2° C.
Foretages derimod blandingen i lufttomt rum, synker temperaturen til
-f- 140° C., ifølge Dewar s angivelser endog lige til -i- 200° C.
Ved denne låve temperatur tykkedes det sidstnævnte at faa alkohol
til at fryse til en krystallinsk fast masse, der besidder den
eiendom-melighed ikke pludselig ved opvarmning at gaa over i flydende form,
men ligesom glas først gjennemgaar en seig mellemtilstand.

Lader man et stykke fast kulsyre omtrent af størrelse som en
nød ligge i luften, saa er det forsvundet omtrent efter forløbet af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free