- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
38

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

ogsaa hos de andre leptocephaler, men hvad der er karakteristisk for
denne fonn er, at den ganske mangler pigment. I denne forbindelse
maa nævnes, at hos den spædeste aaleyngel (aalefaring) kan heller
ikke paavises spor af noget farvestof fra larvestadiet. Det var denne
overensstemmelse, som bragte Grassi og Calandruccio paa den tanker
at leptocephalus brevirostris maatte’ være den almindelige aalelarve.

De sammenlignede nu denne leptocephal med den spæde
aalefaring og det viste sig da, at hvad der var eiendommeligt for aalen,
det fandtes ogsaa hos leptoceplialen, saaledes var tungen fri hos dem
begge; underkjevens forhold til overkjeven var ligeledes ens o. s. v.
Den anatomiske undersøgelse viste de samme overensstemmelser. Jeg
kan ikke her nærmere omtale disse, men skal kun nævne, at hos den
almindelige aal har det 5te hjernenervepar en lateral gren. Denne
nervegren findes ogsaa hos leptocephalus brevirostris, derimod mangler
den baade hos de andre leptocephaler og hos de andre murænearter,,
der findes ved de sicilianske kyster. Den forskjel vi finder hos disse
to former, aalefaringen og leptoceplialen, skriver sig kun fra, at den
ene er mere udviklet end den anden.

Det stadium (fig. 10, 2), vi nu kommer til, er allerede langt paa
vei til at omdannes til en liden aal, kroppen er saaledes bleven
tykkere og rundere. Det har dog endnu leptocephalens fonn og udseende,
er gjennemsigtigt med næsten farveløst blod og mangler ethvert spor
til pigmententering naar undtages ved øiet. De larvetænder, som
fandtes hos foregaaende stadium, er nu forsvundne, istedet er nogle
faa af de blivende tænder komne frem, disse er dog endnu ganske
smaa. Paa dette stadium er leptoceplialen knapt 8 cm. lang. Nogle
eksemplarer, som blev slupne i et akvarium, omdannedes i løbet af en
maaned til aal. I den tid omdannelsen stod paa, tog dyrene ikke
næring til sig. Samtidig svandt de ind i størrelse.

Det næste stadium (fig. 10, 3) findes i aaben sø om vinteren,
derimod forekommer det aldrig i flodmundingerne. Længden er 73—54
mm. med en gjennemsnitlig længde af 65 mm. Ivroppen er forholdsvis
længere end hos aalefaringen, den er ligeledes høiere; herved minder
den mere om leptocephalus. Om denne blir vi ogsaa mindet ved
pigmenteringen ved øiet, ved kroppens glasklare gjennemsigtighed o. s. v.
Blodet er svagt farvet, og galden allerede grøn. En svag
pigmentering kan sees langs det centrale nervesystem og paa det midterste
parti af halefinnen. Hos de andre murænearter viser de første tegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free