Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
af gult, øinene er store, derimod er generationsorganerne mere eller
mindre rudimentære. De er saaledes aal, som indespærrede i en
fuldstændig mørk beholder, har faaet sin parringsdragt udviklet, mens
der ikke har fundet en tilsvarende udvikling sted af
generationsorganerne. Muligens er de endog fuldstændig sterile.
Efter hvad vi nu ved om aalen, kan vi med sikkerhed paastaa,
at der i Europa kun findes en art, den almindelige aal (anguiüa
vul-garis). Denne leger paa de større havdyb. Dens eg er pelagiske.
Af egget udvikler der sig en larve, leptocephalus brevirostris, som
igjen i løbet af en maaned blir omdannet til den spæde aalefaring.
Denne vandrer op i det ferske vand, hvor den videre udvikling
foregaar; al yngel vandrer dog ikke op i floderne, adskillige aal udvikler
sig ogsaa i havet eller i brakvandet. Sandsynligvis er aalen
aars-gammel, naar den drager op i det ferske vand. Naar den her er
fuldt udviklet, drager den igjen tilbage til havet. Efter Grassis og
Canlandruccios undersøgelser er aalen en saltvandsfisk, som kun kan
gyde i havet, de ældre paastande, at aalen ogsaa leger i det ferske
vand, maa derfor bortfalde. Det skulde dog være interessant at faa
dette spørgsmaal, om aalen kan lege baade i ferskt og salt vand,
ordentlig udredet.
Grrassi og Canlandruccio beskjæftigede sig ikke udelukkende med
aalens udvikling, de havde ogsaa sin opmerksomhed henvendt paa
de andre i Messinastrædet forekommende leptocephaler. Resultatet af
undersøgelserne over disse er, at nogle af dem er havaalens (conger
vulg aris) larvestadier, andre tilhører andre murænearter. Samtlige arter
har en udvikling, der ligner aalens.
I korthed er murænernes naturhistorie følgende: Hunnerne kan
kun blive forplantningsdygtige paa de store havdyb o: paa mindst 500
meters dyb. Hunner af arter, som ikke lever paa dette dyb, maa
derfor udvandre til det. Hannerne kan derimod udvikle sig paa mindre
dybt vand, og først, naar de er fuldt udviklede, drager de ud paa
dybet. Her foregaar legen og lier fiyder eggene omkring, kun
undtagelsesvis kan man finde dem i overfladen.
Af egget udvikler der sig meget hurtigt en prælarve eller et
første larvestadium, der igjen gaar over til det egentlige larve- eller
leptocephalstadium, derpaa kommer et overgangsstadium, hemilarve, og
endelig den unge muræne. Baade larven og hemilarven er adskillig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
