Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
livskald yder nogen beskyttelse mod daarlige tænder. De personer,,
som lever i mere umiddelbar vekselvirkning med naturen, altsaa bønder,
halvvilde og vilde har vistnok gjennemsnitlig bedre tænder; men i
mange egne finder man ogsaa unge, friske folk, hvis tænder er i en
elendig forfatning. Dette er f. eks. tilfældet med mange egne i Tyrol.
Endog blandt negerne, som dog er berømte for sit smukke gebis, er
daarlige tænder ingen sjeldenhed. I Loussianas sumpegne finder man
negere med saa slette tænder, at ingen ulykkelig storstadsbeboer har
dem daarligere. Levemaaden synes altsaa ikke at staa i noget direkte
forbindelse med tandforholdene. Men det kunde dog være muligt, at de,
der lever naturmenneskets liv, og som i almindelighed spiser raa rødder,
rør og knolder tilligemed den vedhængende jord, tilfører sit legeme
stoffer, som kultur- og overkul turmennesket ikke formaar at optage i
sig eller dog kun i utilstrækkelig mængde. Det er her naturligt kun
at tænke paa de faa stoffer, som tjener til selve tandbygningen.
Tænderne hos mennesker og pattedyr indeholder i noget
vekslende mængder kalk, fosfor, magnesia, kulsyre, klor, jern og fluor.
Hovedbestanddelen er fosforsur kalk, der udgjør omtrent 80—90 pct.
af vegten i tør tilstand. Dette stof optager vi i temmelig betydelige
mængder med vore næringsmidler. Det samme er tilfældet med
magnesia, klor og jern. Kulsyren kommer slet ikke i betragtning, thi den
findes overalt, baade i det vi spiser og drikker og i luften. Den
danner sig endog inde i vort legeme. Anderledes er det med fluor.
Angivelserne af fluorgehalten i tænderne varierer betydeligt. Mens
Gabriel og C a r n o t angiver en meget ringe mængde, finder
Wrampelmeyer gjennemsnitlig 1.37 pct. i friske tænder og 1.1 (3
pct. i syge hos voksne mennesker. Ældre undersøgelser herover
behøver man ikke at tage hensyn til, da methoderne er unøiagtige. I
ethvert fald indeholder altsaa tænder fluor, mens det i vore
næringsmidler slet ikke findes eller kun i forsvindende mængder, naar man
undtager benene, som vi dog i regelen ikke spiser.
Hvorvidt jordbundens fluorgehalt indvirker paa planternes indhold
af dette stof, har ikke kunnet fastslaaes. Kun professor Ost beretter,
at af planter, der vokste paa fluorholdig jordbund, indeholdt
rosenblade 0.05 pct., birkeblade 0.1 pct. og blade af maiblomst 0.05 pct.
fluor; tallene refererer sig til asken af vedkommende plantedele.
Indeholder derimod jordbunden intet fluor eller kun spor deraf, kan
det selvfølgelig heller ikke findes i planterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
