Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
benævnes stjerneskud. Af og til falder de da ogsaa ned paa jorden,
og gaar da gjerne under navn af meteorstene. Indtil for ganske
nylig har man ikke vidst, at en saadan sten, der med største
sandsynlighed har tilhørt Bielas komet, er bleven fundet og bragt i
videnskabsmænds besiddelse. I „Annalen des Wiener Hofmuseums" er
imidlertid nu offentliggjort to breve fra prof. B o 11 i 11 a, direktør for
observatoriet i Zacatecas (Mexico), hvori meddeles, at en meteorsten
af vegt 4 090 kg. faldt ned ved byen Mazapil den 27de november
1885 kl. 9 om aftenen samtidig med et prægtigt stjerneskudfald fra
Bielasværmen. Meteorstenen er kommen i den nævnte astronoms eie,
og han har sendt den til H i d d e n i Newyork til mineralogisk
undersøgelse.
Nyttiggjørelsen af Niagara. Det storartede anlæg, som er
foretaget for at nyttiggjøre Niagarafossens umaadelige energikvantum,
har i nogen tid været i virksomhed. Energien transporteres til Buffalo,
en strækning af 40 kilometer, naturligvis i form af elektricitet. Denne
elektricitet, som frembringes af Niagaras turbiner, tjener for øieblikket
til at drive alle sporvogne i byen Buffalo, som har 375 000
indbyggere. Af de 7 000 hestekræfter, som Buffalo modtager, har 1 000
erstattet de levende heste af kjød og blod. De øvrige 6 000 er tagne
i brug i forskjellige industrielle øiemed. Buffalo forbruger i det hele
10 000 hestekræfter, og den dag er visselig nær, da man i denne by
ikke vil behøve at tænde en eneste ild, da ikke en eneste skorsten
vil ryge, og da hele egnen om Niagarafaldet vil være en eneste stor
industriby, hvor den nødvendige drivkraft udelukkende tages fra faldet..
Revne scientifique.
Guld i oceanet. Professor i kemi Li v er si dg e ved
universitetet i Sidney har i løbet af forrige aar anstillet endel undersøgelser
over oceanets guldgehalt, som fortjener at blive almindelig bekjendt.
Søvandet ved kysten af Ny-Sydwales indeholdt fra 0.5 til 0.1
grain1) guld pr. ton eller med et rundt tal 130—260 tons guld pr.
kubikmil. Antager man oceanets kubikindhold til 400 000 000
kubik-mil, saa vil, hvis man regner 1 grain guld pr. ton, den hele
guldmængde i oceanet være 100 000 000 tons. Under de nuværende
forhold er det ikke muligt med fordel at udvinde denne guldgehalt,
omendskjønt man kunde erholde guldet som et biprodukt ved
fremstillingen af salt, brom o. s. v.
Denne enorme guldmængde er dog meget ringe i forhold til
guldgehalten i guldførende krystallinske skifere eller guldførende sand.
Guldgehalten blev bestemt ved at inddampe flere liter søvand til
tørhed sammen med tinchloryr, smelte den indtørrede masse sammen
med bly. Af denne blanding kunde da guldet udvindes paa sedvanlig
maade ved afdrivning.
Af sølv fandtes der i søvandet fra 1 til 2 grain pr. ton.
Ifølge dr. Dürres bragte amerikanske blade i 1895 en høist
merkelig efterretning fra Los Angelos i Kalifornien. I sydvest ligger her
1 grain
= 3.8879 gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
