Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Madium, Java, ved siden af levninger af pleistocene pattedyr og
krybdyr en tand og nogle ben af en stor menneskelignende pattedyrform.
Fundet laa i et flodleie, 1 meter under den tørre tids flodsengsniveau.
Man fandt først en jæksel, den 3die molartand paa høire side, og en
meter fjernet fra dette sted fandt man en kovedskaal, det øverste
af en hjerneskalle, der udmerkede sig ved sin usædvanlige størrelse og
ved, at den havde en høiere hvælving end den, som man finder paa
hjerneskallen hos chimpansen. Aaret efter i august 1892 i den tørre
aarstid fandt man 15 meter ovenfor det tidligere sted og i samme
niveau et Iaar ben, der fuldstændig ligner et menneskes. Dubois
gaar ud fra, at disse nævnte dele har tilhørt samme individ og at
man af deres form maa antage, at de har tilhørt en pattedyrart, der
ikke kan slaaes sammen med nogen af nutidens abearter, heller
ikke kan den ansees for menneske; derimod maa man opstille den
som en egen form, et slags „abemenneske", som har staaet imellem
de anthropomorphe aber og mennesket, hvorfor han opfører den som
en egen slegt, pithecanthropus.
Hovedskaalen (o: det øverste af kraniet) af denne merkelige
form er aflang egformet (fig. 11 og 12). De supraorbitale
fremstaa-enheder (o: bueformede fremstaaenheder over øienhulerne), glabella
(o: partiet midt i panden) og pandehulhederne er meget udviklede,
mens der er en sterkere indsnevring bagenfor panden i lighed med,
hvad der findes hos aberne. Kraniesømmene sees ikke, da de vistnok
for en væsentlig del er sammenvoksede. Tindinglinierne er adskilt
fra hinanden ved et større mellemrum. Selve kraniehvælvingen er meget
lavere end paa skallerne af europæere, men høiere end hos de
menneskelignende aber, og i sammenligning med disse rager
fremstaaen-hederne over øienhulhederne ikke saa langt frem; derimod er den
øverste nakkelinje paa baghovedbenet tydeligere. Længden af
hovedskaalen er 185 mm.., den største bredde 130 mm. og
længdebredde-indeks 70 — altsaa en udpræget langskalle. Dubois har ogsaa gjort
en tilnærmelsesvis beregning af hovedskallens kapacitet eller
rumindhold i tilfælde af, at den havde været hel, og fundet, at kapaciteten
er omtrent 2/3 (ca. 1 000 ccm.) af den hos mennesket, mens, som
bekjendt, de største anthropomorphe abers skallekapacitet er omtrent
—V3 menneskets. Dubois mener nu, at denne forholdsvis store
skallekapacitet, der omtrent er lig det „fysiologiske minimum" af
menneskets, endvidere mangelen paa fremstaaende benkamme paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
