Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Biogeografien.
Biologien er læren om livet. Denne har især efter Darwins,
epokegjørende arbeider og under den senere diskussion om
udviklingslæren stedse arbeidet sig fremover paa forhen ukjendte og uanede
baner, har skaffet den menneskelige forskning nye synspunkter og
stillet den nye store opgaver. Dog maa vi bekjende: livets dybeste,
inderste gaade har den dog endnu ikke kunnet raade.
Livet hører imidlertid kun hjemme paa jordoverfladen. Jordens,
dyb er alt livs grav, og de rester af et fordums rigt organisk liv,
der i fonn af stenkul, forsteninger af dyr o. s. v. udgraves i dybe
schakter og underjordiske lag, giver os netop beviserne for, at de
strøg, hvor disse rester findes, engang har hørt til jordoverfladen, og
kun ved de forandringer, som jordskorpen i tidernes løb har
undergaaet, faaet sin nuværende beliggenhed.
Jordoverfladen maa dog her ikke tages i dens daglige snevre
betydning. Til jordoverfladen hører nemlig først det ydre faste dække
„litosfæren", dertil kommer saa det altomgivende luftformige hylle
„atmosfæren" og det ffydende dække „hydrosfæren", der kun tildels
omgiver jorden.
I alle disse dele finder vi en rigdom af livsytringer og livsformer,
og det er derfor naturligt, at den videnskab, der netop har
jordoverfladen som sin specielle undersøgelsesgjenstand, nemlig geografien,
ogsaa maa drage livet paa denne overflade ind under sin betragtning;
thi den belivede og ubelivede natur staar ved en uendelighed af
vekselvirkninger i nøieste forbindelse med hinanden. Vi faar derfor den
gren af geografien, som vi benævner biogeografien, og ligesom
geografien er læren om den rumlige fordeling af gjenstandene paa
jordoverfladen, blir biogeografien læren om livets udbredelse over
jorden. Den staar derfor i nært slegtskab til biologien.
Grænserne for det organiske liv rækker theoretisk saa langt, som
der gives eksistensbetingelser, og betragter vi naturen selv, saa vil vi
overalt paa jordoverfladen, saalangt vore undersøgelser naar, finde liv
i større eller mindre fylde.
I de høieste luftlag, som mennesket har naaet op i, findes der
sporer og infusoriekimer, og høit over Åndernes toppe flyver endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
