Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
været fanget helt op til Finmarken. Dette fiske blev i sidste halvdel
af’ forrige aarhundrede almindeligt, men aftog snart igjen for i midten
af dette aarhundrede ganske at ophøre. I de sidste decennier har
brygden kun leilighedsvis været fanget. Selv i den bedste periode
har imidlertid fangsten været meget usikker, brygden lever nemlig kun
" og maa derfor følge denne, som er afhængig af
strømforholde, vind og veir. Kun hvis strømmen fører aaten under kysten,
kommer brygden der.
Paa Bergenskysten var Glæsvær og Kvalvaag, Stolmen,
hovedsædet for brygdefangsten. Fisket forsøgtes her for første gang i
1790 af H. Christie, der var handelsmand paa Kvalvaag. I den
første tid var det meget indbringende, i 1800 blev saaledes i dette
distrikt fanget ikke mindre end 31 dyr. Men her, som andetsteds,
forsvandt brygden, og i de sidste 42 aar har ikke noget eksemplar
været fanget paa denne del af kysten.
Ved Nordlands kyster kom brygden under land omkring St. Hans;
længere sydpaa først i juli eller august. Fisket varede til ud i
september. I den første del af fangsttiden var det forholdsvis let,
thi da strøg brygden langs taregrundene inde ved land; senere trak
den sig længere og længere ud fra land, saa at fiskerne i slutten af
fisket ofte maatte flere mil tilhavs.
Ved fangsten benyttedes kun aabne baade, seks- eller otteaaringer
med 3—-4 mands besætning. Om selve fangsten siger magister Jonas
Ramus i sin „Norriges beskrivelse", at brygden „fanges ikke med
krog, men den løber oven i vandet ret efter baaden i kjølvandet saa
nær., at man med en fiskekniv, bunden paa en roerstage, kand stinge
ham i øiet, hvorefter hand forfølger baaden lige til landet eller til en
holme, hvor hand bliver fangen". Fuldt saa gemytlig har nok fangsten
ikke været; snarere har den været farlig og anstrængende, efter hvad
en gammel fisker • paa Stolmen fortalte, som i sin ungdom deltog i den.
De redskaber, som benyttedes, var harpun, spyd eller lanse og
en lang kniv. Her er afbildet (fig. 19) lansen (a) og harpunen (b—d).
Af kniven har jeg desværre ikke kunnet skaffe nogen tegning. Efter
beskrivelse maa den have lignet de knive, som hvalfangerne bruger
ved afspækning af hvalen. Harpunen kastes ikke, men stikkes ind i
dyret, di® er derfor forsynet med en holk, hvori der ganske løst sidder
en lang træstang. Den bestaar af en 65 cm. lang og 1.5 cm. bred
jernstang, i hvis øvre ende er et øie. Til dette er den bevægelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
