Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
har vel ogsaa før været skrevet derom i dette tidsskrift. Med zoolo
gisk navn heder de cephalopoder o: hovedføddede (bløddyr) i
modsætning til bugføddede bløddyr eller snegle. Blækspruterne mangler
ydre konkylieskal, men har en indre, meget skrøbelig skal i ryggen,
af forskjellig form hos de forskjellige slags. Ligesom hos andre
bløddyr omgives kroppen af en kappe; foran, mellem det store hoved med
de store øine og kroppen sidder blæktragten, hvorigjennem de
ud-sprøiter den blækagtige vædske, som tjener til at skjule dem for
fiender. De er enten 8-armede og med rund krop eller 10-armede,
det vil sige med 2 meget lange følere eller gribearme loruden de
8 omtrent ligelange og da med en mere langstrakt krop med finner
paa siden. Armene, som omkrandser hovedet, er paa den indre
side besatte med bruskagtige skaale, kransede med pigge eller
forsynede med kroge, de lange følere har saadanne kun i den
yderste, opsvulmede ende. Paa munden sidder et kraftigt
hornagtigt næb, meget ligt et pagegøie- eller et rovfugleneb. Bevægelsen
i vandet sker hovedsagelig ved tragten; gjennem denne udskydes det
vand, som er indtrukket mellem kroppen og kappen, med en saadan
fart, at dyret kan fare op paa land eller paa skibe, saavel baglænds som
fremlænds, efter som clen stiller tragten. Armene tjener til at omfavne
og skaalene til at fastholde byttet. De store arter er derfor uden tvil
farlige at træffe, og der er mange beretninger om og afbildninger af,
hvorledes de har omfavnet fartøier, omend disse beretninger ofte er
overdrevne.
De ovennævnte, ved Hevne fundne, hører til de 10-armede og til
den af Steenstrup opstillede slegt architheutis. Til slutning maa nævnes
en eiendommelighed i blækspruternes bygning, som ret tydeligt sees
paa den sidst fundne. Man finder ofte hos blækspruters hanner, at 1,
undertiden 2 af de 8 arme er anderledes formet end de andre og det
paa forskjellig maade hos de forskjellige arter, idet den er enten
tykkere eller mangler sugeskaale eller er udvidet i enden o. s. v. — En
saadan arm kaldes „hectocotyleret" og oprindelsen til dette udtryk er
ganske særegen. Ældre naturforskere havde allerede fundet hos
hunner et besynderligt, ormagtigt væsen ligesom et snyltedyr i deres
kappe. Det var længe en gaade, og C u v i e r antog det virkelig for
en snyltende orm og kaldte den hectocotylus; men senere blev dette
formentlige snyltedyrs sande væsen opdaget. Hemmeligheden bestaar
deri, at denne hectocotylus i virkeligheden er den omdannede arm hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
