Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
paa hverandre i store masser, saadan som tilfældet regelmæssig er
med visse selskabelige aarevingede insekter, har mængden af de smaa
legemer samme virkning som et eneste stort. I bikuber har man
saaledes om vinteren iagttaget temperaturer af 30°—32° C., i
sværmetiden om sommeren endog 40°, en temperatur, som endog overskrider
den normale hos mennesket.
Med hensyn til planterne saa har de i forhold til sit legemes
masse en uhyre stor overflade. Af den grund vil den raske
fordunstning fra overfladen give anledning til saadanne varmetab, at
temperaturen endog synker under lufttemperaturen. Alligevel kan man ogsaa
her ret vel konstatere varmeudvikling, naar aandingen foregaar meget
raskt, saaledes hos spirende frø og i visse blomster. Den mest
sammentrængte form i planteriget besidder soppene, og hos dem finder
man som oftest høiere varmegrader.
Fiskene hører til de „koldblodige" dyr, hos hvilke der mindst
kan være tale om ved forsøg at kunne paavise nogen egenvarme.
Der stiller sig ogsaa her ganske eiendommelige vanskeligheder i veien
for iagttagelserne. I „Biologisches Centralblatt" offentliggjør
fiskeopdrætteren Karl Knauthe en række iagttagelser, som ikke lader
nogen tvivl tilbage om, at ogsaa her temperaturen hæver sig over
vandets temperatur. Forat erholde brugbare resultater anvendte han
meget følsomme thermometre, der kunde anbringes i svælget eller i
tarmrøret. I nogle tilfælde anvendte han et specielt til det brug
konstrueret maksimumthermometer, der kunde sluges. Der viste sig f. eks.
hos gjedden, som pleier at spise ogsaa om vinteren, straks efter
fangenskabet et lidet temperaturoverskud af omtrent 0.2° C. Dette
forsvandt imidlertid, saasnart den blev holdt en eller flere dage i damme
uden næring. Naar karpefiskene, selv de, som ligger tæt ved siden
af hverandre i mudderet, holdtes under de samme forhold om vinteren,
viste de neppe nogen høiere temperatur; men saa har disse dyr
vintersøvn, under hvilken ingensomhelst fordøielse finder sted. Om vaaren
derimod, saasnart sneen smelter, og vandet i bække og kjern begynder
at opvarmes, iagttoges en langsom stigning af den indre varme over
omgivelsernes varmegrad, en stigning, som tiltog i samme forhold, som
dyrene tog næring til sig. Disse dyrs appetit afhænger nemlig i høi
grad af vandets temperatur. Af forsøgene kan saaledes anføres, at
karper, der veiede 1 kilogram, i vand af 11° C. havde en
blodtemperatur 11.6°—11.8° C., i vand af 25° C. en indre temperatur af endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
