Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
manglede hovedet paa det bedst vedligeholdte dyr, men kroppen, der
var bedækket med rhombiske skjæl, som snoede sig spiralformig rundt
legemet ligesom skjællene paa en furukongle, var næsten 1 meter og
altsaa det hele legeme mindst 2 meter.
Da man aabnede kaskelottens mave, fandt man den næsten ganske
fuld af halvfordøiede levninger af saadanne dyr, og mavens indhold
ansloges til omtrent 100 kg. Deriblandt fandtes fangarme, der var
tykkere end en mandsarm og besat med over 100 sugeskaale, hvoraf
hver var bevæbnet med en klo ligesaa stor som kloen af et større
rovdyr. Desuden indeholdt den en stor mængde blæksprutnæb og
andre ufordøielige levninger fra tidligere maaltider. Kaskelotten syntes
virkelig under sin jagt særlig at have lagt sin elsk paa dyr, der var
zoologerne fuldstændig ukjendte og ovenikjøbet dyr, som var af høieste
vigtighed for blækspruternes morfologi. Disse blækspruter er
gjennemgaaende kraftige svømmere med stor muskelkraft. De synes at
tilhøre faunaen i de midlere havdyb, der er næsten fuldstændig ukjendt,
idetmindste hvad de større dyr angaar. De kommer aldrig op til
overfladen, og heller ikke findes de liggende paa havbunden. Deres
store bevægelighed sætter dem istand til at undgaa alle forsøg paa
fangst ved hjælp af net, saaat man kunde være fristet til at tro, at
det eneste middel til at fange disse store og interessante dyr vilde være
at overlade fangsten til saadanne kjæmpehvaler og dræbe disse,
saasnart de havde gjort sin tjeneste.
I overensstemmelse hermed tænker fyrsten af Monaco, som
interesserer sig levende for disse forskninger, i den kommende sæson at
lade sin yacht ledsage af en hvalfanger med øvet mandskab.
At blækspruterne ikke lader sig sluge uden kamp fremgaar af,
at man paa læberne af den fangne hval opdagede talrige runde
indtryk, der erkjendtes som merker efter blækspruternes sugeskaale.
Man kan efter dette forestille sig en saadan kamp mellem disse
kjæmper i havets dyb. Trods al deres smidighed holder kaskelotten
disse kjæmpepolyper fast med sine mægtige tænder. Det svære
bløddyr søger efter bedste evne at forsvare sig ved at omslynge hvalens
hoved og ansigt med sine fangarme, idet sugeskaalene bores fast. Men
det nytter ikke. Med bagkroppen foran foregaar nedslugningen af
kroppen langsomt men sikkert, mens maaske hovedet, der sidder
forholdsvis løst, oftere gaar tabt, hvilket man kan se deraf, at hovedet
ofte mangler hos de større arter.
Ogsaa en stor mængde snyltedyr blev fundet paa dyrets hud, i
maven og andre dele af hvalen. „Prometheus".
I hvilken tid af døgnet dør man hyppigst? Dette
spørgsmaal er meget diskuteret. I England har Finlayson og West
W a t s o n anstillet vidtløftige undersøgelser herover; disse er
offentliggjorte i „Medicine moderne" :
Ved undersøgelsen af 13 000 dødsfald i byen Glasgow har det vist
sig, at døden indtraf hyppigst mellem klokken 4 og 10 om morgenen.
Dette stemmer godt overens med undersøgelser, som Schneider har
anstillet i Berlin over 57 000 dødsfald. Ifølge denne sidste forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
