Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
paa. Om høsten, naar fjerfældningen er tilendebragt, forlader svanerne
det indre og drager mod kysten i smaa flokke. Kystbeboerne
tilligemed deres hunde bereder sig til at modtage dem, og naar svanerne
nærmer sig, gjør baade mennesker og dyr al den støi, de formaar ved
at skrige, slaa stene mod træplader, gjø, hver efter sin skik. Støien
øver sin virkning paa svanerne; skrækslagne og ude af sig selv, ved
de ikke, hvor de skal vende sig, men lader sig falde plat ned paa
jorden, hvor de fanges uden møie.
I Sydamerika har man paa lignende maade draget nytte af dyrenes
skræk ved en anden svaneart. Naar gauchoerne har faaet øie paa en
flok, styrer de henimod den, stadig holdende sig i læ af flokken;
kommen tilstrækkelig nær, kaster de sig af hestene og løber lige paa
fuglene under skrig og støi. De skrækslagne svaner formaar ikke at
flygte men lader sig gribe og kvæle paa stedet.
„ Revue scientifique".
Guld i granit. Hidtil har det gjældt som en almindelig regel,
at guld paa oprindeligt leiested er bundet til kvarts enten i gange
eller i mere uregelmæssige masser. Nu meddeles, at man i Mexico
har fundet guld i granit (Merrill. Am. journ. of sience 1896. I. S.
309), nemlig siddende som uregelmæssige korn inde i bergartens friske
feldspat og kvarts. Skulde dette bekræfte sig, kan man tænke sig
muligheden af, at der forekommer guld noget hver steds hos os; thi
granit har vi som bekjendt nok af.
Rubiner. Diamanten er ikke den kostbareste ædelsten, men den
smukke røde indiske rubin. Et berømt findested for denne er i det
nuværende britiske Birma. Eørst i den allersidste tid, efter
englændernes erobring af landet, har man faaet rede paa forekomstmaaden.
De to geologer Judd og Barrington Brown oplyser, at
rubinerne findes i krystallinsk kalksten (marmor); denne forekommer
sammen med en bergart af lignende art som den „gabbro", der optræder
ved apatitgruberne i Bamle.
Temperatur og nedbør februar 1897.
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.)
Stationer Mid. temp. Afv. fra norm. Max. Dag Min. Dag [-Nedbør-] {+Ned- bør+} Afv. fra norm. Afv. fra norm. Max Dag
»C. °C. °C. °C. mm. mm. ’o mm.
Bodø...... — 3.6 — 0.8 6 20 — 13 4 152 + 94 + 162 34 19
Trondhjem. — 2.0 + 0.9 8 18 — 23 5 178 + 120 + 228 25 16
Bergen .... 1.0 + 0.1 8 25 — 8 3 274 + 133 + 94 40 22
Mandal.... 0.5 + 0.9 8 26 — 15 1 58 — 39 — 40 17 25
Dalen..... — 3.9 — 0.2 11 26 - 22 1 27 - 18 — 40 10 25
Kristiania. . — 4.1 + 0.4 12 17 — 20 1 i 10 — 14 — 58 4 20
Hamar .... — 8.7 -0.5 9 17 — 32 5 3 — 18 — 86 1 25
Dovre..... - 5.2 + 3.3 7 23 - 26 5 1 37 + 15 + 68 5 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
