Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
for hvert sted efter dagens, timens og det øieblikkelige barometertryk.
Det engelske admiralitet har saaledes gjort den iagttagelse ved Dover,
at man ved foraarsjevndøgn ved høivande har seet havets niveau en
meter lavere end den midlere laveste vandstand under nordøstvind og
høit barometer. I 1882 frembragte et høit lufttryk over Middelhavet
en sænkning af havet af omtrent 30 centimeter ved den sydfranske
by Antibes. Sargassohavet, over hvilket der som oftest befinder sig
et høit lufttryk, er lavere end det omgivende hav.
„ Revue scientifiqiie".
W isen ten. Wisenten eller den europæiske bison (bos bonasus)
vil ifølge dr. Büchners undersøgelser inden en ikke fjern fremtid
dø ud. Som bekjendt lever de sidste hjorder af dette dyr i skovene
ved Bialowicza i Lithauen. Skjønt dyrene her er strengt fredede,
svinder dog hjorderne ind fra aar til andet. I 1857 bestod bestanden
af 1 898 individer; i 1863 var dette antal sunket ned til 874 og i
1878 til 600. For tiden er der ikke 500 dyr. Efter omhyggeligt at
have prøvet alle de faktorer, som her kunde komme i betragtning,
saasom sygdom, forandrede klimatiske forholde, ulovlig jagt o. s. v.,
er dr. Biickner kommen til det resultat, at indavl ene og alene er
aarsag i denne tilbagegang. Skal bestanden ved Bialowicza bevares,
maa der tilføres dyr fra andre hjorder, fra dem der lever ved
Kaukasus.
Wisentens skjebne minder paafaldende om den, som i sin tid
rammede uroksen eller den polske tyr (bos ’prhni genius). Dette dyr,
som allerede var fredet i det 12te aarhundrede og i det 16de kun
fandtes i skovene ved Jaktoröwka, gik trods fredning og tilsyn dog
tilgrunde i begyndelsen af det 17de aarhundrede. Aarsagerne til
denne uddøen maa, som nu med wisenten, liave været indavl.
G.
Fiskenes temperatur. I litteraturen finder man lidet
overensstemmende angivelser om fiskenes temperatur. Mens nogle mener, at
ele har samme varmegrad som vandet, hvori de lever, siger andre, at
de har en indtil 10°—11° høiere temperatur. Denne store differents
maa søges i, at nogle forskere har anstillet sine forsøg paa fisk, som
har været tagne ud af vandet. For at komme til klarhed i denne
sag har nu Arsonval i den biologiske station i Concarneau foretaget
en række interessante forsøg. I fisk, som den hele tid holdtes i
vandet, blev der stukket en hul thermo-elektrisk naal, i hvilken eier
var en isoleret ledningstraad, som var loclclet fast til naalens spids.
Det viste sig cla, at fiskene sjelden var mere end 1/i° varmere end
vandet, hvori de levede. I overensstemmelse hermed fandtes endvidere,
at varmetabet til vandet var høist ubetydeligt, ved hjælp af en
thermo-elektrisk søile kunde det dog maales, samt at det svarede til
varmeudviklingen i legemet. G.
Livet uden søvn. Hvor lang tid formaar et normalt menneske
at leve uden søvn? Dette spørgsmaal har Patrick og Gilbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
