Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Vi skal i det følgende se, hvorvidt disse navne har nogen
berettigelse til at betegne de forskjellige saltgehaltslag.
Ved alle hydrografiske undersøgelser har det vist sig, at man kun
kan naa til forstaaelse af et farvands strømme og vekslinger ved
regelmæssig at undersøge det til forskjellige aarstider. Efter de svenske
hydrografers initiativ blev saaledes Nordsøens overflade kartlagt med
hensyn til saltgehalt til forskjellige aarstider ved internationalt
samarbeide. Det viste sig herunder, at saavel Atlanterhavsstrømmen som
kystvandet er underkastet store vekslinger, og det lykkedes at
konstatere en vis periodicitet, en vis lovmæssighed i disse vekslinger fra
den ene aarstid til den anden. Ved sommertid fandtes saaledes en
mægtig overfladestrøm fra Østersøen, der fulgte den norske kyst op
til Bergen; bankvandet (lagene fra 32—34 %0) var da imidlertid kun
af ringe mægtighed. Om høsten aftog Østersøstrømmen, den dæmmedes
op i Skagerak, og til gjengjæld svulmede bankvandet op til en stor
mægtighed langs den norske vestkyst; en lignende tilstand varede
udover vinteren, da det norske kystvand viste en særdeles høi
saltgehalt og låve temperaturer i det sydlige Norge.
Ogsaa i dybet fandtes store vekslinger fra den ene aarstid til
den anden.
Af figur 29, der er tegnet efter resultaterne af undersøgelser, der
tidligere er publicerede,1) efter en af kand. A. Steen udarbeidet
fremstillingsmaade, vises, at det salteste vand (35 °/00) ved sommertid
løfter sig høit op mod overfladen, mens det om vinteren synker ned
til 250 m. clyb. Andre undersøgelser har vist, at 250 m. i de
undersøgte aar har været grænsen for Atlanterhavsvandets vekslinger ved
den aabne kyst. Ovenfor 250 m. finder der altsaa i det norske
kysthav periodiske vekslinger sted, man kunde derfor kalde kysthavet
ovenfor 250 m. „de periodiske vekslingers region1’, mens
man fra 250 m. dyb til 500 m. dyb har „de konstante
Atlanterhavs f or hold s region". (Se fig. 27). I overfladelagene er der,
som de mange kurver paa figuren antyder, store vekslinger. Ved
sommertid ser man saaledes meget ferskt vand i overfladelagene,
x) Se Johan Hjort: Hydrografisk-biologiske studier over norske fiskerier.
Udg. af departementet for det indre 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
