Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Englands sydkyst og Frankriges vestkyst, endvidere fandt de, at de
vinterformer, som udgjør hovedmassen af planktonet ved
Bohusläns-kysten i februar—mars, og som ikke kjendes fra denne kyst ved
sommertid, forekommer regelmæssig ved Grønland og i Ishavet.
Dette ledede til den hypothese, at høstformerne førtes ind til de
svenske kyster ved en strøm, der fra den danske vestkyst tænktes at
gaa ind mod Bohuslän sky sten og dennes fjorde. 1.1 forklaring af
vinterplanktonet antog man, at der i december gik en vældig strøm
fra Ishavet nord om Færø og Shetland mod det norske Statland, af
hvilken strøm en gren tænktes at fortsætte sig langs den norske kyst
ned mod Boliuslänskysten. Saaledes forklarede man, at den arktiske
flora kunde optræde ved den svenske kyst om vinteren, og derpaa
forsvinde om sommeren. Der var mange hydrografiske fakta, som
syntes at støtte en saadan antagelse. Af M o h n s temperaturkarter
for Nordhavets overflade i mars og august fremgaar det, at der om
vinteren skyder en kile med koldt vand frem i sydostlig retning fra
Islands østkyst i retning af Færøerne.
Det forekom mig at være et fundamentalt spørgsmaal for
forstaaelsen af organismernes udbredelse og fiskenes vandringer paa de norske
kystbanker, om en saadan strøm fandtes eller ikke. Af tidligere
undersøgelser liavde det vist sig, at det kolde vand om vinteren øvede
den største indflydelse saavel paa torskens som paa sildens gang, og
jeg ansaa det derfor for at være af største betydning at faa
udredet, hvor disse vandlag kom fra. Under de tidligere undersøgelser
havde det endvidere vist sig, at de var de høstlag, som findes fra de
norske banker til ind i Kristianiafjorden, som førte med sig de
„aatemasser", „planktonmasser", som fedsilden søger under sin gang
mod land om høsten. Al forstaaelse af sildens vandringer maatte
være afhængig af, om disse vandmasser, hvori silden fiskes, kom fra
sydligere egne eller ikke.
Paa løsningen af disse spørgsmaal har de sidste par aars norske
undersøgelser været anvendte. Det var klart, at det fremforalt maatte
være af vigtighed at faa grundig konstateret, hvilke forandringer der
virkelig fandt sted i havet fra sommer til vinter. Sommeren 1895
lykkedes det mig at faa taget 5 snit af kysthavet mellem Stavanger
og Lofoten, og Bergens museum viste mit arbeide den store tilslutning,
at det satte kand. Nord g aa rd istand til at tage 5 lignende snit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
