Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
høsten og vinteren derimod er vindretningen i aldeles overveiende grad
sydøstlig, mens der dog af og til optræder enkelte vestenstorme. De
sydøstlige vinde maa tendere til at sope fjordvandet ud af fjordene
og ud paa bankerne, og stormene maa i det hele blande vandmasserne
og det ned i stort dyb. At en saadan blanding i stor udstrækning
maa finde sted, viser sig, synes det mig, deraf, at differentserne i
salt-gelialten udover høsten stadig bliver mindre. Størst er ensartetheden
i januar—februar, da saavel atmosfæren som det tilstrømmende
ferskvand fra floderne afkjøler især de øvre lag.
Fig. 35. Nedbørmængden i mm. til aarets forskjellige maaneder i Svolvær
og Florø.
Det er bekjendt, at vandlag af forskjellig specifik vegt har
særdeles liden tilbøielighed til at blandes. Saaledes flyder den baltiske
strøm om sommeren ovenpaa de saltere lag i dybet, uden at man kan
iagttage nogen blanding.
Saadanne forhold findes iallefald ikke nordenfjelds om høsten og
heller ikke ved det vestlige Norge. Dette viser sig f. eks., naar man
beregner vandets tæthed i de forskjellige dyb ved vintertid. Med
havvandets tæthed forstaaes den specifike vegt, som det har under
de temperaturforhold, som findes i havet. Af figurerne 29 og 30 kan
saaledes havvandets tæthed beregnes for aarets forskjellige maaneder.
Tager man heraf et eksempel fra februar, faar man følgende tal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
