Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
sted i Skagerak, om eud lier maaske med betydelige modifikationer
paa grund af de lokale forhold.
At en saadan opblanding af lagene maa finde sted helt fra
Skagerak til vestkysten, mener jeg at kunne slutte deraf, at temperaturen
i ca. 30 m.s dyb i november 1893 var meget høiere i Skagerak end ved
vestkysten. Sommerens ferske lag er tilsvarende hertil ogsaa varmere
i Skagerak end ved den norske vestkyst.
Om det end imidlertid viser sig at være tilfældet, at de
forskjellige vandlags dannelse foregaar paa den ovennævnte maade ved
mere lokale faktorer, saa kan der dog efter min opfatning alligevel
finde store bevægelser sted i vandmasserne. Det skandinaviske
kysthav fra Skagen til Finmarken maa opfattes som et sammenhængende
hydrografisk system, der vistnok hovedsagelig er i bevægelse mod
nord langs Norges kyst, men som dog ved vindenes kræfter kan
bevæges i forskjellige retninger. Særdeles instruktivt fremgaar det
saaledes af de svenske undersøgelser, at der i de svenske fjorde kan
finde store vekslinger sted, idet snart ferskere østersøvand kan fylde
en fjord, snart saltere vand, saakaldet „bankvand" af 32—34 °/0o
saltgehalt, kan trænge ind i fjordene. Det viser sig her, som de
svenske forskere har vist, at hvor der er større differentser i lagenes
specifike vegt, der forholder de sig som to meget forskjellige have,
der ikke blander sig med hinanden. Særdeles instruktive er saaledes
sommerforholdene. Man finder da f. eks. i Kristianiafjorden den
forløbne vinters kolde vand langs bunden, og i overfladen har man de
varme ferskere lag.
Om blandinger saaledes end spiller en stor rolle, saa viser det
sig dog, at de ikke sker hurtigt, og at de engang dannede lag ofte
kan holde sig gjennem længere tider af aaret uden at forandres meget
ved paavirkning af de ovenforliggende. I løbet af længere tidsrum,
maaneder, kan dog sukcessivt de større forskjelligheder udjevnes og
to lag smelte sammen til et enkelt; saaledes kan bankvandet om
høsten dannes af den forrige vinters „nordsøvand", 35—34 %0-vandet,
og sommerens ferske overfladelag fra fjordene i det nordlige Norge.
De nærmere detaljer til paavisning af disse ting vil blive meddelt i
et senere mere udførligt arbeide.
Lader nu ogsaa vekslingerne i havets flora og fauna sig forklare
paa den maade, som jeg ovenfor har forsøgt for at forklare
vekslingerne i havet selv ? Hvor bliver der af vinterens planktonflora om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
