Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
søndenfra til Norges kyst, fandt Gran hvilesporer ved kuldens
indtræden om høsten. Særdeles interessant er det her, at samtidig med,
at de svenske forskere i august 1896 fandt hele Skagerak blottet for
diatomacéer, paa samme tid var der ifølge Grans planktonundersøgelser
„en kontinuerlig udvikling af diatomacéfloraen baade ved Bergen og ved
Drøbak". Gran kunde endog bestemme tidspunktet for maksimet i de
enkelte formers blomstringsperiode.
Det er her ikke stedet til at paavise dette i detalj og med
trættende navne; de forannævnte resultater er vundne ved undersøgelse
af hundreder af prøver, der vil kræve en særdeles vidtløftig
fremstilling, som vil fremkomme i et senere arbeide af Gran og mig,
hvor der saavel vil blive taget hensyn til det hydrografiske som til
de forskjellige plankton-resultater.
Her vil jeg alene nævne, at Gran har fundet hvilesporer hos
følgende former:
a) Vinterformer:
Chaetoceros teres
— constrictum
— diadema
— debile
— sociale
— siniile
Rhizosolenia setigera
Thalassiosira Nordenskiöldii
— gravida.
b) Høstformer:
Chaetoceros contortum
— didymum
— laciniosum
— curvisetum
— schüttii
— coronatum
— cinctum
— seiracanthum
Ved at sammenholde vore samtlige resultater saavel de
hydrografiske som planktonstudierne er jeg derfor kommen til følgende
opfatning af forholdene i det norske hav.
Atlanteihavets varme og salte vand udmerker sig ved en særdeles
karakteristisk plankton-fauna og flora. Eiendommelig for
Atlanter-havsstrømmen er det fremforalt, at den besidder former, der kan leve
uafhængig af kysterne aaret rundt; disse former svarer i de store træk til
prof. Cleves trichoplankton. Nær kysterne mødes denne fauna og flora
af nye fysikalske faktorer. Om sommeren stiger kysthavets temperaturer
høit over det aabne havs, dels paa grund af solvarmen dels ved
tilførsel af varmt ferskt vand. Dette kommer ved Norges kyst delvis
fra Østersøen som en strøm, hvis specifike vegt afviger saa sterkt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
