Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
er de norske kystbanker fra Statlandet nordover. Den omtalte
varmebølge mod dybet kalder, ligesom solvarmen paa land og i ferskvandene
om bøsten, en mylder af organismer tillive. Alle de periodiske
sommerformer blomstrer op, og paa bekostning af disse lavtstaaende alger
tiltager crustacéfaunaen mægtig i volum. Havet langs kysterne er da
særdeles meget rigere end nogen anden del af havet selv i lereregionen,
og det er derfor i denne tid, at de store indsig af fedsild finder sted
ved de skotske og skandinaviske kyster. Den tilvekst i volum, som
planktonmængden viste udover høsten 1895 i Nordland, var
overordentlig stor.
Interessant er det til sammenligning med dette at betragte
foran-staaende figurer, af hvilke 37 a viser, hvorledes planktonmængden
vokser om sommeren i ferskvandene; mens 37 b viser
temperaturforholdene til forskjellige aarstider. Man ser ogsaa her, at
sommervarmen formaar at skabe et liv, som tilsyneladende forsvinder om
vinteren.
Jo længere ud over høsten det lider, desto mere opblandet og
ensformigt bliver kysthavet, og henimod juletid er tætheden næsten
ens fra overfladen til bunden. Som man ser af 37 b er da
ferskvandet i elve og søer meget koldt, og dette strømmer i stor mængde
under stor nedbør ned mod havet.1) Saavel herved som ved udstraaling
bliver derfor havet afkjølet, og i aarets første maaneder forplanter der
sig en kuldebølge nedover mod dybet. Denne bringer alle
sommerorganismer i havet til at gaa over til hvilesporer, og efterhaanden som
temperaturen synker, og der bliver vinterligt i vandet, blomstrer der
op en ny flora, de svenske forskeres iskavsflora, der varer udover
vaaren, indtil igjen vestlige vinde begynder at drive
Atlanterhavsvandet ind mod kysten, og solvarmen overvinder kulden i de øvre lag.
Inde i fjordene derimod, hvor Atlanterhavsvandet ikke naar ind, som
f. eks. i Kristianiafjorden, der bliver et mægtigt lag af vintervandet
liggende paa bunden, og her holder ogsaa det „arktiske" liv sig.
Her kan man da om sommeren finde arktisk plankton.
Det er nu vel kjendt og meget interessant, at Sars allerede
tidligere har fundet, at ogsaa den fastsiddende fauna i vore fjorde for
Meget instruktivt er det, at mens temperaturen i Atlanterhavsvandet
ud for Finmarken i vinter var 5° i overfladen (se fig. 84), fandt kand. Nordgaard
i Ofotenfjorden helt ned til 100 meter 2°. Dette kolde vand maa skrive sig
fra elvene og landkulden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
