- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
194

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

ned paa sin bag med halen hængende ud i luften, tog forsigtig et eg,
satte med sin negl et hul saa stort som et hampefrø og sugede
indholdet velbehageligt i sig. Derpaa lagde den under alle mulige
forsigtighedsregler egget tilbage paa plads igjen, da negeren, der i det
samme viste sig paa skuepladsen, traadte ind, lukkede døren og greb
tyven i det øieblik, da den hoppede ned paa jorden.

Det interessante ved denne historie er ikke den listige
fremgangsmaade. Yilde aber bærer sig nemlig ad aldeles paa lignende maade
med fugleeg, som de røver fra reder. Erfaringen, eller kanske heller
et slags instinkt, har lært dem, at hvis de udenvidere knuser egget
vil ikke andet end den tomme skal blive tilbage mellem hænderne paa
dem, og indholdet rende bort, uden at de faar nyde godt deraf; de
har ogsaa forstaaet, at skallet er 3-derst skrøbeligt, og at det derfor
maa behandles med den yderste forsigtighed.

Men hvad aben ikke gjør i vild tilstand, det er omhyggelig at
lægge det tomme skal tilbage paa sin plads igjen. Midt inde i skoven
behøver den ikke frygte for nogen og kan derfor trygt kaste skallerne
ved træets fod.

Det som denne indbrudstyv ikke vilde gjøre i vild tilstand, det
har den gjort her som folge af en række ræsonementer, hvori man
erkjender en art samvittighed, en følelse af ansvar, endvidere frygt
for straf samt anvendelse af list for at undgaa den.

Det vilde have været sikrere at tilintetgjøre sporene af brøden,
men dersom den havde kastet skallerne rundt omkring paa gulvet,
vilde det tage meget lang tid at opsamle dem, knuste til smuler som
de da maatte være. Dersom den havde baaret dem med sig, saa
vilde den. bare med en haand fri, ikke kunne entre ned ad dørlisten.
Dersom den endelig havde forsøgt at hoppe ned paa alle fire, vilde
skallerne være bleven knuste.

Forat undgaa straf havde den da ikke andet at gjøre end at
skjule følgerne af sin handling paa den fortalte maade; herved vilde
ogsaa opdagelsen af tyveriet forhales. Den valgte fremgangsmaade
var vistnok aldeles ikke fuldkommen og maatte jo sent eller tidlig
lede til opdagelsen af tyveriet, men det er naturligt saavel for dyr
som for mennesker saalænge som muligt at forhale opdagelsen af en
begaaet forbrydelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free