Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
saa er det af svaghed og godhed. I parringstiden vælger det
sig en mage, og disse laver da i fællesskab et rede. Her lægger
hunnen sine eg, og naar antallet har naaet 12—15, begynder hun at
ruge. Egtemanden tager trofast sin part af møien, thi hunnen ruger
fra klokken 8 eller 9 om morgenen til klokken 4 om eftermiddagen,
hvorpaa hun afløses af hannen, der ligger paa eggene fra klokken 4
aften til kl. 9 næste morgen. Denne ordning overholdes med stor
nøiagtighed af de to forældre. Man har ofte paastaaet, at eggene
forlades om dagen i solheden; det er en feiltagelse. Rugningen om
dagen sker netop for at hindre eggene fra at ophedes altfor sterkt af
solens straaler. Schreiner har i virkeligheden observeret en temperatur
af 66° i sandet midt paa dagen, og denne temperatur vilde dræb
kimen, istedetfor at udvikle den. Saaledes gaar det, saalænge parret
bor i et rede langt fra andre strudse. Men ofte hænder det som
følge af, at hannernes antal er for lidet, at strudse, som allerede er
blevet egtemænd, forlokkes af løse omstreifende hundyr, og da
bukkelde under, omendskjønt omsorgen for redet i almindelighed pleier at
udøve en beroligende indflydelse. De paatrængende gjæster lægger da
sine eg i de færdige reder, hvor antallet af eg allerede er fuldt, og
virkningen er meget ødelæggende, thi intet af eggene kommer derved
til fuld udvikling. De to medbeilersker ruger side om side, og den
fælles egtemand vil ogsaa tage sin allerede bestemte tørn i
rugnings-arbeidet, men eggene glider ud af redet, brister og ødelægges, og det
er ikke sjeldent, at hannen, nedslaaet over følgerne af sin svaghed og
godhed, løber sin vei for ikke mere at vise sig, hvilket den aldrig
gjør, naar den strengt overholder sit monogami.
r Revne scientifique".
Slangegift. Giftkjertlerne hos giftslangerne er som bekjendt
ikke det eneste sted i slangens legeme, hvor giften forekommer. Den
Andes ogsaa i blodet, saaat en indsprøitning af slangeblod kan være
ligesaa farligt som slangebid. Paa grund af denne giftgehalt i blodet
kan slangen uden skade taale bid af andre slanger af samme eller
nærstaaende art. Disse forhold har været gjort til gjenstand for
nærmere undersøgelse af professorerne C. Phisalix og C. Bertrand,
der har forelagt pariserakademiet resultaterne. Det er nemlig
spørgsmaalet, om slangegiften først danner sig i blodet og derfra udskiller i
giftkjertlerne, eller om den anvendt først dannes i giftkjertlerne og
derfra overføres i blodet, som har været gjenstand for undersøgelserne.
45 giftslanger blev berøvet sine giftkjertier, en operation, som de
godt kan taale, uden at deres død i fangenskab derfor fremskyndes.
Nogen tid efter undersøgtes blodets virkning paa smaa marsvin. Det
viste sig da, at cm.3 slangeblod nu ikke i noget tilfælde var istand
til at dræbe, mens den samme mængde blod, taget fra uopererede
slanger bestandig virkede dræbende. Større mængder slangeblod
virkede vistnok ved indsprøitning skadeligt, men det er ingenlunde
sikkert, at denne skadelighed hidrørte fra slangegiften; i ethvert fald var
giftigheden sterkt afsvækket ved fjernelsen af giftkjertlerne. Heraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
