Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2G2
streng renlighed i det daglige liv, og hvorledes det er muligt at
gjøre dette.
Det vil forstaaes, at det kun er i største korthed, jeg her kan
behandle disse ting. Tiden tillader ikke, at jeg fordyber mig i
enkeltheder.
Vi har allerede seet, at skab og skurv paa Sundts tid forekom
hyppigere end nu tildags; den i sin tid som norsk skab beskrevne
form af første sygdom, og som paa den tid tiltrak sig en saadan
opmerksomhed, at endog en tysk professor kom herop forat studere
sygdommen, kjendes i vore dage neppe mere. At tiltagende renlighed,
sammen naturligvis med hensigtsmæssig behandling, har bevirket disse
hudsygdommes aftagen — derom kan der som før nævnt neppe være
tvivl. At utøi, særlig lus, hører til sjeldnere foreteelser i vore dage,
mens de paa Sundts tid forekom noksaa hyppig i visse dele af landet,,
det mener jeg ogsaa skyldes tiltagende renlighed.
Men vi skal vende os til en del andre sygdomme, som har sin
aarsag i visse levende mikroskopiske organismer, de saakaldte bakterier,
hvilke ved given anledning trænger ind i det menneskelige legeme og
der kan forvolde sygdom, lidelse og død.
Lad os kaste et blik tilbage paa første halvdel af dette
aarhundrede. Vi vil da faa se en række udmerkede læger, særlig kirurger,
som med iver og held dyrkede sin videnskab og sit kald til
menneskehedens vel; men hvorledes var resultaterne af deres arbeide? Jo
— de opererede udmerket, derom er der ingen tvivl; og dog døde
mange, altfor mange af de behandlede syge — ikke fordi operationen
var slet udført, men fordi saarene blev, hvad vi kalder, inficeret,
besmittet; der opstod saarfeber og som følge deraf død. Ivunde vi
se for os de rækker af mænd, som i aarenes løb arbeidede for at
be-kjæmpe disse farlige saarsygdomme og saarfebre, saa vilde vi forbauses.
Thi det var videnskabens første mænd, personer, der var en hæder
for den stand, de tilhørte, og dog magtede de ei at faa bugt med
disse saarsygdomme. Og nu synes alt saa simpelt. Sagen var den:
saarfebrenes sande aarsag var ikke fundet; man anede, at det maatte
være en skadelig materie, som udenfra kom ind i saarene, men man
kjendte ikke denne materies sande væsen. Nu kjender vi det; nu ved
vi, at den første betingelse for at faa et saar til at gro, uden at der
afstedkommes saarfeber, det er renlighed — renlighed først og
ren-ighed sidst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
