Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
landdyrene. Enhver lægmand, der interesserer sig for biologiske
problemer, kjender til beskyttelsesf arven hos sne- og ørken dyr og de
mange vidunderlige mimicry-former blandt insekterne. Men kun faa
kjender de sælsomme former og kombinationer, som behovet efter
beskyttelse har frembragt hos havets beboere under deres kamp om
næring.
I de faglærdes kredse har man i den senere tid beskjæftiget sig
intenst med de mere komplicerede tilfælde, som havets fauna leverer.
Tildels er mange af disse forhold først i de sidste aar opklaret i deres
indre sammenhæng. Jeg vil her fremføre nogle særdeles lærerige
eksempler paa saadanne tillempninger. For oversigtens skyld vil vi
inddele de kjendsgjerninger, som skal fremføres i følgende grupper:
1) Tillempning ved maskering. 2) Gjensidig tillempning ved symbiose
(samliv). 3) Tillempning i form. 4) Tillempning i farve.
De to første grupper omfatter fænomener, der betinger en direkte
medvirkning af fremmede organismer, mens de to sidste omhandler
forandringer, der udelukkende angaar vedkommende dyr, mens
uden-verdenen kun indirekte medvirker.
I. Tilpasning ved maskering.
Hvis nogen uden videre paa havets strand vilde anvende de
kundskaber, han havde erhvervet i en smukt ordnet konkyliesamling,
saa vilde det visselig i en flerhed af tilfælde falde meget vanskeligt
at gjenkjende de forskjellige arter. Istedetfor de glatte, sirlige
musling- oe snegleskaller i museet finder man dem her bedækket med
Ö O O
smuds og alleslags fremmede organismer, der gjør dem temmelig
ukjendelige. Aldeles ligesom enhver sten og hver pæl, hvert
skibsskrog i kort tid bedækkes med planter og fastvoksede dyr, saaledes
bliver ogsaa enhver dertil skikket organisme, der ikke er istand til at
rense sig selv, inkrusteret paa lignende maade.
Men i disse tilfældige fænomener tør vi se kilden til hine
underbare maskeringer, som det naturlige udvalg hos nogle organismer har
gjort til en blivende egenskab. Man indser let, at en musling, en
krebs, en snegl i almindelighed ikke vil have synderlig skade af en
saadan bevoksing, ja undertiden vil man kunne konstatere en virkelig
nytte heraf. Paa en undersøisk tangbevokset strækning vil f. eks.
en med alger (tang) bevokset snegl ikke saa let kunne opdages som
en anden, hvis nøgne skal skinner lange veie; de vil altsaa lettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
