Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Pestbacillen. „Centralblatt für Bakteriologie" offentliggjør en
artikel af Rodolphe Abel om pestbacillen. I visse henseender,
siger han, ligner den kolerabacillen, specielt i sit forhold ligeoverfor
vand; i brøndvand lever den 16 dage; i havvand derimod ødelægges
den i løbet af seks dage.
Abel har gjentaget disse forsøg og herunder betjent sig af
destilleret og steriliseret vand, og fundet, at bacillen i alle tilfælde
lever endnu efter tyve dage. Solstraalei synes at være dens farligste
fiende, thi han konstaterede, at en times solskin var nok til at
ødelægge den; under sine forsøg i Hong-Kong under byldepesten har
Kitasato allerede før bevist, at bacillen dræbtes af tre eller fire
timers sollys.
Slangegift. Det er en bekjendt sag, at slangernes gift er
virkningsløs, naar den bringes ind i fordøielseskanalen, selv naar den
indtages i store doser. Traser har i virkeligheden konstateret, at en
dosis, der var 1000 gange saa stor, som den, der ellers virkede
dødelig ved indsprøitning under huden, forblev uden følger, naar den
kom ned i maven. Hvad kan nu være aarsagen til, at de giftige
•egenskaber saaledes ophæves ? Fraser tror, at aarsagen ligger i
galdens sammensætning. Galdens virkning paa giften er i virkeligheden
nok til at forklare tilintetgjørelsen af giftsymptomerne. Fraser har
vistnok ikke undersøgt, om giften absorberes i fordøielseskanalen; han
mener, at denne absorption, hvis den forøvrig eksisterer, er meget
svag. Forat gjøre giften uskadelig behøves der meget lidet galde.
En blanding er uskadelig, selv om den indeholder mindre galde end
gift, galden er derfor en modgift, som er sterkere end slangegiften.
Galden af oksen og kaninen er saavelsom slangernes egen galde
modgift omend i mindre grad end den sidste. Fraser tror, af
slangens galde at have isoleret det stof, der særlig er i besiddelse af
■de antigiftige egenskaber. Efter forsøg, anstillede hermed, er det
aldeles utvivlsomt, at galden øver en meget sterk virkning paa giften,
•og Fraser tror at have opdaget en modgift, som vil være endnu
virksommere end antigiftigt serum, og som vil sætte os istand til at
behandle giftige bid med den største sikkerhed for et heldigt udfald.
Seiglivede insekter. En medarbeider i „American Naturalist1’
fortæller, at lian en dag samlede fluelarver (’ephydra gracilis) i den
store saltsø; han opbevarede dem derpaa i saltvand ti dage, hvorpaa
han anbragte dem i en flaske formalin (3 : 100). Ti dage senere
undersøgte han larverne og konstaterede, at tre af dem endnu var i
fuld vigør. Den samme naturforsker har seet den forreste brystring
med hovedet af et retvinget insekt (stenophilematus fasciatus) levende
i 9 dage, uagtet lemlæstelsen, der havde skilt dyret med resten af
kroppen. Le C h e n i 1 fortæller en anden endnu merkeligere historie
om to torbister, der endnu var i live, efterat have befundet sig i
maven paa en ørret, der havde været død i 12 timer, før man aabnede
den. De to torbister blev opbevarede som en kuriositet, og deres
sundhed syntes ikke at have lidt det ringeste ved deres fangenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
