Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
gaa betydeligere variationer og da faa betragtelige virkninger paa
menneskene.
Saadanne variationer kan foraarsages af temperaturforandringer og
den dermed forbundne udvidelse af luften, men disse forandringer er
for ubetydelige til at kunne fremkalde merkbare symptomer.
Luft-trj’kforandringer kan ogsaa bevirke variationer i den indaandede
surstofmængde, en omstændighed, som kan drage efter sig skjæbnesvangre
følger for organismen.
Følgende betragtning vil kunne give en tydelig forestilling om
lufttrykkets virkninger.
Luften omhyller fuldstændig hele det menneskelige legeme og
udøver fra alle kanter og paa enhver del af legemets overflade et
tryk af 18 000—20 000 kg. Naar dette lufttryk forandrer sig, hvad
der f. eks. sker, naar man bevæger sig mellem steder med forskjellig
høide over havet, vil der derigjennem indirekte udøves en væsentlig
virkning paa organismens befindende. I tyndere luft vil vi nemlig ved
hvert aandedrag optage en mindre luftmængde, altsaa ogsaa en mindre
surstofmængde end i tættere luft. Naar vi indaander den fortyndede
luft paa bjergtoppe, saa har dette samme virkning, som om vi
hernede paa jordens overflade vilde formindske surstofgehalten ved til—
blanding af en indifferent gas.
I en høide af 2 000 meter viser barometret normalt 591 mm.
kviksølvtryk, til hvilket svarer en relativ surstofmængde af omtrent
15 pct. Ved indaandingen af en saadan luft vil hjertet slaa hyppigere
og aandedrætsvirksomheden øges, idet legemet søger at tilpasse sig
efter de nye forholde.
Under en bestigning af Ortler (3 902 m.), hvor den relative
sur-stofgehalt i luften er 13 pct., steg aandedrættet fra 25 til 41 pr.
minut og pulsen fra 82 til 141. Herved spiller dog individualiteten
en vigtig rolle og kan bevirke væsentlige afvigelser fra de anførte tal.
I almindelighed vil man i høider paa 1 000 m. have iagttaget en
stigning af pulsens hyppighed med 4 til 5 og i høider paa 4000 m.
med 12 til 20 slag i minutet. I 4 000 m.s høide skal aandedrættet
foregaa med den dobbelte hurtighed.
Under fjeldbestigninger indtræder hos mange mennesker, allerede
før 3 000 m. er naaet, hos andre først ved meget betydeligere høider,
symptomer, som man betegner med navnet bjergsj’gdoni. Denne
bestaar hovedsagelig i sterk anpustethed, hovedpine ja endog opkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
