Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
substants. Desuden indeholdt gadestøvet blot 1 pct. kvælstof, mens
bogstøvet indeholdt 3 pct. deraf.
Tissandier fortæller, at 1 kubikmeter pariserluft under
normale forhold (juni—juli 1870 og april—november 1872) indeholdt
0.0062—0.008 gram støv. Heraf kan man regne ud, at luiten til en
høide af 5 meter over Marsmarken, hvis fladeindhold er 500 000 m.2,
skulde indeholde 15 kg. fast substants svævende som støv, hvoraf
25—34 pct. bestaar af organisk substants.
Wienerstøvet har ogsaa ofte været underkastet undersøgelse.
Det er navnlig Eduard Suess og den afdøde dr. B, e i s s e c k, som
har leveret indgaaende arbeider herover.
I Wien har man sædvanlig peget paa granitbrolægningen som
hovedkilden til støvet, men granit er et meget haardt materiale, og
selv om i begyndelsen, mens stenene endnu er ujevne, afslibningen
kan begunstige støvudviklingen, saa vil dog senere intet eller kun
ubetydeligt støv kunne opstaa ad denne vei. Sandet, som paastrøes,
vil derimod altid kunne levere temmelig meget kvartsstøv. Den
bekjendte Wiener-sandsten, som ved siden af kvarts og glimmer ogsaa
indeholder et leragtigt bindemiddel, som let forvitrer ved jernets oksydation,
er maaske heller den, paa hvem hovedskylden for støvet maa lægges.
Det heraf udviklede støv er dog for intet at regne mod det, som
følger med byggevirksomheden.
En af de almindeligste forurensninger af atmosfæren er røg, og
dette er et kulturonde, som det ser ud til, at tekniken aldrig ganske
vil kunne fjerne. Ved røg kan man forstaa høist forskjellige ting.
Deri maa saaledes indbefattes de sure gasarter af alle slags, der
udvikles ved al hyttevirksomhed, endvidere de mere eller mindre
skadelige gasblandinger, som udvikles i kemiske fabriker, og vi skal se,
hvorledes industrien med godt resultat anstrenger sig for at bekjæmpe
dette onde. Den egentlige røg, som det ogsaa er vanskeligst at faa
bugt med, er den, som er hyppigst, og som danner sig i ildsteder,
altsaa stenkul s røgen. Denne røg er en af hovedaarsagerne til
den bedærvede luft i byerne, ligesom den ogsaa er den fornemste
aarsag til taagedannelse, forhindrer den frie diffusion i de øvre luftlag,
og modvirker altsaa cirkulationen og fordelingen af alle andre
tilfældige uvedkommende bestanddele i luften.
De skadelige virkninger af stenkulsrøgen er overordentlig udbredt
og bliver ofte undervurderet og det netop paa steder, hvor der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
