Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
niske væsener, der bebor den. Vi har seet, hvorledes de tilfældige
og skadelige tilblandinger kan kjæmpe mod stofskiftets processer, en
kamp, som disse stedse optager med større eller mindre held, og
hvoraf de undertiden ogsaa seierrig udgaar.
Vi skal nu ogsaa betragte atmosfærens virkning paa den livløse
materie, der paa ingen maade forholder sig indifferent ligeoverfor den.
Som en meget væsentlig bestanddel i „tidens altødelæggende tand"
øver atmosfæren ogsaa her ofte sin virkning i en forbausende grad.
Dog kommer ogsaa andre momenter her i væsentlig betragtning. Ved
siden af kemiske processer er her de rent mekaniske indvirkninger af
væsentlig indflydelse.
„Draaben huler stenen," siger et gammelt ordsprog, og under
denne stenens udhuling af vandet virker dette ligesaa meget rent
mekanisk som opløsende. Hvor vidt den mekaniske indvirkning kan
gaa, viser blandt andet ogsaa den bekjendte kolossalstatue af den
hellige Petrus i Rom; paa denne har de troende i aarhundredernes
løb bortkysset en god del af sokkelen.
I alle tilfælde spiller de mekaniske virkninger, hvortil man ogsaa
maa regne frostens indflydelse, en stor -rolle ved saadanne forandringer,
der tilskrives, hvad man kalder „tidens tand".
Hvad angaar de kemiske processer, som her kommer i
betragtning, kan der bemerkes, at ved siden af surstoffet ogsaa luftens
fugtighed og kulsyre virker dekomponerende og ødelæggende. Mange
substantser, der gjælder for at være ganske uopløselige i vand,
angribes og dekomponeres tildels af dette og bliver lidt efter lidt opløst.
Du ro cher har vist, at vandet i atmosfæren meget almindelig
optages af mineralerne og har bevist dette eksperimentelt derved, at
han lod vandfri kiselsyreforbindelser (f. eks. feldspat) 4 aar ligge
under en klokke i fugtig luft. Ved den kemiske analyse erkjendte
han da, at vandet, ved kemisk at forbinde sig med stenen, havde
bevirket forandringer ved denne. I saadanne tilfælde er dog altid
stenens struktur af væsentlig indflydelse paa processens gang.
I granit, porfyr, gneis og syenit, som er sammensat af
forskjellige krystalindivider, trænger vandet lettere ind, og naar en af
bestanddelene, f. eks. granitens feldspat, lettere paavirkes af luftens og
vandets virkninger end de øvrige, saa opspises denne lidt efter lidt
og kan saaledes foranledige eller dog væsentlig paaskynde hele
massens ødelæggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
