Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
efter for tryk inclenifra; de nye karbundter trykker de gamle mere
og mere sammen, og tilslut stanser al saftstrømning. Derfor blir
palmerne sjelden saa gamle som hundrede aar. Stammens ydi-e overflade
er skjellet og ujevn, undertiden tornet. Bladene er enten vifteformede
eller fjerformede (viftepalmer eller fjerpalmer). Delingen af bladet
opstaar ved en simpel sønderrivning af den oprindelig hele bladplade;
i knoptilstanden er bladene sammenfoldede, og under udviklingen
sønderrives cellevævet efter foldelinjerne. Blomsterne, som forekommer i
meget stort antal, er uanseelige og samlet i en enkelt eller grenet
kolbe, som i knoptilstanden er omsluttet af et fælles, undertiden
træagtigt hylster — den saakaldte spatha. Blomsterne er fra
begyndelsen af tvekjønnede, men blir siden enkjønnede, idet enten kun
støvdragerne eller kun støvveiene kommer til udvikling. .Overstøvningen
besørges derfor af vinden eller af insekter. Blomsterdækket er
dobbelt. I hver støvblomst findes 3, 6 eller flere støvdragere, mens
frugtblomsten indeholder enten en oversædig og trerummet frugtknude,
dannet af tre frugtblade eller ogsaa tre enrummede frugtknuder.
Hvert rum ’ i den trerummede frugtknude indeslutter et eg ligesom
hver af de enrummede frugtknuder, men i regelen kommer kun et af
eggene i den fra begyndelsen af trerummede frugtknude til udvikling,
saaat altsaa den modne frugt blir enrummet og enfrøet. De tre grifler
er enten ganske sammenvoksede eller kun lidt adskilte og bærer et
enkelt udelt ar. Frugten er enten et bær eller en stenfrugt; de
mindste palmefrugter er af størrelse som en ert, de største som et
menneskehoved. Ivjernens konsistens er som træmasse eller træ,
under-ticlen ben- eller stenhaard. Frøet indeholder rigelig med frøhvide,
som i begyndelsen er flydende og melkeagtig, men under modningen
fortættes den og bliver brusk- eller hornagtig, tør eller oljet.
Af palmerne kjendes opimod tusen arter, som næsten alle
tilhører det hede joi’dbelte. Paa cl en nordlige halvkugle gaar de til den
44de breddegrad (Nizza) og paa den sydlige til den 38te (Nyseeland).
I det paa palmer fattige Sydvest-Afrika ligger sydgrænsen ved 21 gr.
s. br., i Sydvest-Amerika ved 34 gr. To-trediedelen af palmearterne
vokser mellem 10 gr. n. og 10 gr. s. bredde. De fleste vokser i
lavlandet i en middelvarme af 26°—29° C. Vokspalmen trives dog
indtil 2 800 m. over havet i Andesfjeldene, hvor middelvarmen kun er
13° C., og hvor temperaturen kan gaa ned til 6°. De fleste arter
findes paa Sundaøerne, Molukkerne og Ny Guinea, hvor der ialt findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
