Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
gaar over i det straagule. Erugtkjødet, som er optil 10 cm. tykt,
bestaar af seige, brune trevler. Stenen er meget haard, 5—7 mm.
tyk, mørkebrun, nedentil forsynet med tre ernæringshuller, som er
lukkede af en hud, der er tyk over de to huller, som fører ind til de
egtomme riun, men temmelig tynd over det tredie. Kjernen er
eg-formet og hul og — saalænge den er ung — fyldt med en syrligsød
flydende frøhvide, der lidt efter lidt stivner til en kjødet frøhvide, der
er hvid af farve og lidt blødere end en mandelkjerne.
Kokospalmens oprindelige hjemland er øerne i det indiske hav
(kokosøerne i vest for Sumatra). Herfra har planten udbredt sig til
alle lande indenfor vendekredsene. Den har ogsaa overskredet disse,
men planten mister da meget af sin skjønhed og frugtbarhed
(Sandwichøerne). Under Ækvator kan kokospalmen vokse til 1 000—1 500
m. over havet. Bedst trives den mellem 15 gr. n. og 12 gr. s. bredde.
Frugtbarest er den paa Sundaøerne, Philippinerne, Carolinerne,
Marianerne og Laccediverne. I Asien vokser den ikke vest for Indien.
I Amerika vokser den spredt, paa vestkysten mellem 18 gr. n. og
18 gr. s. bredde, paa østkysten fra 24 gr. n. til 27 gr. s. bredde.
I Ostindien og paa Ceylon dyrkes den med størst omhu. Den
ophører snart at bære frugt, hvis den ikke bliver godt passet. Derfor
siger man paa Ceylon: Kokospalmen bærer ikke, hvis Du ikke gaar
og snakker med den. Paa mange af Sydhavsøerne har indbyggerne
lidt hungersnød, fordi de ikke har passet sine kokospalmer; de
trænger en jevn og rigelig vanding, og der maa paa mange steder sørges
for kunstig vanding. Bedst er det, at havvandet under flodtid kan
naa palmeskoven; men i stillestaaende vand forkrøbler den.
Til sæd vælger man de frugter, hvor den flydende frøhvide,
melken, netop er begyndt at blive fast. Naar spiren er kommen frem
af sit ernæringshul, sætter man den nederste halvdel af frugten lidt
paa skraa ned i en grube i jorden, der er gjødslet med aske og salt
for at holde termiterne borte. Ofte sættes den ogsaa i en stor
blomsterpotte. I begyndelsen maa den unge plante vandes jevnligt og
efter en 5—6 maaneder ser spiren ud som en liden elefanttand. Om
dagen maa den beskyttes mod solheden med matter, som tages bort
om aftenen. Naar planten er 60 cm. høi, begynder den at faa blade,
og naar den saa har staaet nogle maaneder til, kan den plantes ud
i plantagen. Efter et aars forløb begynder bladene at miste sin
sammenhæng og blive fjerformede. Ved enden af det andet aar har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
