Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
vintersovere er kun, at hos de sidste er søvnen saa at sige endnu
sterkere eller mere udpræget.
Dubois lod murmeldyr, som var indfangede straks ved
vinterens komme, overvintre i kjælderrum med konstant temperatur.
Han fandt da, at dyrene fra dag til dag sov længere og længere;,
samtidig blev tiden, hvori de var vaagne, stadig kortere. Denne
overgangsperiode varede i omtrent 14 dage. Derpaa kom soveperioder
paa 3—4 uger, som kun var afbrudt med ganske korte perioder, i
hvilke de var vaagne; disse vaagne perioder kunde vare fra 12—24
timer. Naar vaaren kom, indtraadte igjen en overgangsperiode paa
14 dage, hvor søvnen stadig blev mindre, og de vaagne perioder
derimod længere og længere, indtil vi har den for sommeren
karakteristiske korte nattesøvn.
Det fysiologiske billede, vintersøvnen giver os, ligner en narkose,
der er ledsaget af en faste paa 6 maaneder. Under søvnen indeholder
indvoldene, specielt maven, altid vædske, saaledes som hos alkoholikere
og narkotiserede. Fordøielsen foregaar meget langsomt, saaat der kun
hver 3die eller 4de uge foregaar en udtømmelse af urin og
ekskrementer. Blodomløbet foregaar langsommere i de sterkt udvidede kar
i bryst, hjerte og underliv. Hjernen er forholdsvis blodfattig. Dræbes
et murmeldyr, der ligger i dybeste vintersøvn, vil dets hjerte slaa 3
timer ja endog længere efter døden. Det ligner saaledes om vinteren
noget de koldblodede. • Um sommeren vil hjertet hos murmeldyret
som hos andre varmblodede dyr ophøre at slaa umiddelbart efter døden.
Under den dybeste vintersøvn udkræves kun Y30—1/ao af det surstof,
som et vaagent dyr forbruger i det samme tidsrum. Det venøse blod
er derfor meget rigt paa kulsyre. Aarelades dyret under søvnen,
rinder der meget mindre blod ud, end om det var vaagent. Saaret
lukker sig let, hvorfor dyret som regel ikke gaar tilgrunde af en
saadan blodtapning. Det om sommeren dannede fedt er det vigtigste
brændstof under vintersøvnen, mens det i vaagen tilstand er
hovedsagelig kulhydraterne, som det gaar ud over. Naturligvis synker
legemsvegten lidt efter lidt i løbet af vinteren. Vegtstabet for den
hele tid er omtrent 200 gram pr. kilo legemsvegt. I de 160
vinterdage er dyrets stofforbrug ikke større end det, som et vaagent livligt
murmeldyr bruger i 12 dage.
Hvad bevirker nu vintersøvnen ? Tidligere antog man, at den
skrev sig fra en synken af legemstemperaturen, der jo som bekjendt
fremkalder søvn ogsaa hos mennesket. Denne mening forfægtes
forøvrigt ogsaa af mange af nutidens forskere. Dyr, som ligger i
vintersøvn, afgiver i virkeligheden ogsaa paafaldende meget varme. Saaledes
fandt italieneren Uberto Dutto ved maalinger med et d’arsonvalsk
kalorimeter, at varmeudstraalingen hos murmeldyret er paafaldende
større end hos andre dyr af samme størrelse. Varmeudstraalingen
fra et dyrs hud skal efter den almindelige regel ved en vis temperatur
være proportional med hudens kvadratflade. Dutto fandt imidlertid,
at den var adskillig større hos murmeldyret end hos en kanin af
samme størrelse og farve, skjønt blodets varme hos murmeldyret var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
