Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
beideres Aand, Indsigter og beundringsværdige Anstrængelse kunde være kjendt
saaledes som den nn er), den anden Deel derimod, som viser os Kræfterne i
deres mere umiddelbare Yttringer, den høiere. Man kunde ogsaa skjælne
samme to Dele, som høiere og lavere Kraftleere. Krafnceren kaldes og-
saa Videnskabens dynamiske Deel, Bevægelseslaeren i Modsætning heraf den
Mechaniske. J samme Betydning taler man ogsaa om dyuamisk og me-
thanisk Virkning.
Foruden Naturlærens dynamiske og mechaniske Deel kunde man endnu
tænke sig en tredie, der afhandlede Kraftlaerens Virkning i Forening med Be-
vægelsenz men efter Videnskabens nærværende Tilstand falder denne sammen
med den dynamiste. Maaskee vil den engang, ved fuldkomnere Kundskaber,
især i den organiske Natur, rive sig løs derfra og vorde mere selvstændig
Foran hele Naturlckrm gaaer, som et Slags Indledning, en Frem-
stilling af Legemernes almindelige Egenskaber og Forhold, som de høieste-
Abstractioner, hvortit Naturbeskrivelsen har kunnet have sig. .
At der i den mechaniske Deel af Naturlæren handles om Kræfter-, som
frembringe Bevægelse, i den dynamiste om Bevægelser, frembragte ved disse
Kræfter, kan vel ikke vække nogen Tvivl om vor Inddeelings Rigtighed, da i det
ene Tilfælde dog alt kommer an paa at bestemme Bevægelsens, i det andet Kræf-
ternes Love.
Vi lade den mechaniske Deel gaae foran den dynamiske. Dette synes ved
første Øiekast urigtigt, da dog de indre Kræfter ere Aarsag til alle udvortes
Pl)oeiiomener, saa at dit endog var umuligt, at et Legeme uden disse kunde
sætte et andet i Bevægelse; men det ligger i den empiriske Methodes Væsen at
begynde med det Ydre, for derfra at trænge ind i detJndke, med det Betingede
eg«31fhcengige, for at komme til Væsenet. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
