Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den almindelige Naturlæres Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Phoenieiernes Visdom, er meget ledet, naar Astronomien undtagen hvir-
ken de af alle Naturvidenskabens Dele bragte til størst Fuldkommenhed
erkcrtWZ Smag førte dem især til Naturphilosophiem i det de hellere vil-
de omfatte Naturen, som et Hele, end stykkevies sysselsertte sig med det En-
kelte. I øvrigt have Theater-, Pyth·agot·aö, Deinocritos, Platom
Aristoteles, Epicuros og andre, som have philosopheret over Naturen,
ogsaa kjendt meget af det som vi indslutte i den almindelige Naturlære. I
det som de have efterladt os, maa derfor mangen Spire til vor nærværende
Natur-lære søge-; men selv vare de langtfra at betragte denne vor Videnskab
som en for sig bestaaende Lære. Den vigtigste Forberedelse til dens Udvik-
ling skrede i denne Tidsalder ved Mathematikens Bearbeidelse, hvori Thalcky
Pylhagoras og Platon fortrinligen udmærkede sig. Ved Mathematikerne
af den alexandrmskc Skole, blandt hvilke Enklides (300 Aar f. Chr.) er
den berointeste, gjorde den derpaa overordentlige Fremskridt Denne Skole
blomstrede indtil det syvende Aarhundrede efter vor Tidsregning.- og frem-
bragte tillige mange af den anvendte Mathematik fortjente Lærere, blandt
hvilke den ældre Herou og Ccesibos, saavel som Astronomen Ptolomtkosy
der ogsaa har bearbeidet Optiken, fortjener at nævnes. Men den største For-
tjeneste af vor Naturlærc har blandt alle de Gamle Archimedes fra Sym-
kusa (250 Aar f. Chr.) , der kan betragtes som Skaber af dens mechaniske
Deel. »Saavel over de faste fom flydende Legemers Ligevægt skylde vi ham
Opdagelser, der have lagt Grunden til en videnskabelig Mechanik og Hy-
drostatik.
Hos Romertte gjorde Naturvidenskaben ingen betydelige Fremskridtz
men af Lilctetius, Sclleca og Plitlius lære vi for en Deel hvor vidt man
til deres Tid havde bragt den. Med det Romerske Riges Forfald tabte sig
tillige alle Videnskaber, og blandt disse især Naturlæren. J et Tidsrum af
mere end eet Aartusinde gik Naturlæren snarere tilbage end frem ad. Fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
