Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den almindelige Naturlæres Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
andre lignende Hensigter, deels endeligen ved tilfældige Erfaringer. Saale-
des skylde vi da denne Tidsalder Compassets, Brillernes og Krudtets Opda-
gelse. Man kan heller ikke nægte, at jo denne Tidsalders Mennesker, midt
i deres Spidsfindigheders eller Overtroes Forvirring, just fordi de søgte det
høieste hvortil Mennesket kan opstige, vel havde mangen lykkelig Ahnelse om
Tingenes Sammenhæng , dem en mere tvivlende Tidsalder aldeles forkastede,
men en bedre underrettet atter maa sremdrage af det gamle Mørke og sætte i
sit rette Lys. -
Under hin mørke Tidsalders for største Delen misforstaaede Bestræbel-
ser havde man dog lidt efter lidt enet Opmærksomheden paa Naturen, ogi
adskillige Henseender lært vilkaarligt at sætte den i Virksomhed. Af dette
Anlæg udviklede sig siden de nyere Tiders Ersaringsknnst. Dog gik denne
Udvikling kun langsomt. Førsti det sextende tAarhundrede, der allerede nød
de skjønne Kunsters modneste Frugter, begyndte vor Videnskab, som saa
mange andre, med nogen Kraft at fremblomstre. Naturlærens mechaniske
Deel, saavel som den dermed beslægtede Lære om Lysets Bevægelse, paa hvil-
ke man anvendte den af de Gamle arvede Mathematiki Forening med Forsø-
gene, gjeiinemtriengtes først afden nye Tidsalders lysere Aand. Den chemiske
Deel vedligeholdt et heelt Aarhundrede længere isit hele Foredrag en Deel as
Middelalderens Mørke-.
Som Mathematikcre bearbeidede især Gnido Ubaldi (hvis Mechanik
er trykt1577), og med endnu større Held Simon Stevin (hvisHovedvcerk
udtoin 1596) Naturlæren. Ved sine Forsøg gjorde Iohan Baptista
Porta (s. 1545 d. 1615) os nærmere bekjændt med adskillige Naturlove,
især for Lysti. William Gilbert (hvis Hovedvcerk er trykt 1600) anstil-
lede mange nye Forsøg over Electricitetog Magnetisme. Willeblod Snelli-
us (f. 1591, d. 1626) opdagede den sande Lov for Lysets Brydning.
Imidlertid var—ogsaa iIlstronomien en ny Tidsalder begyndt derved, at Vred-
E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
