Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
theologien, idet den uden videre var nødt til at indforlive i sit
system meget, der syntes næsten uforstaaeligt, og meget, der var
vanskeligt at tro, under godt rygte og ondt rygte har lykkes at
holde sig til, hvad der i hovedsagen er naturens sande grænser,
opvækker en ny beundring for dem, som har sat troen i system
og bevaret den. Men hvor udmerket den end har holdt sin
stilling, maa dog theologien i nutiden føle, at den moderne verden
venter paa et videre bevis. Heller ikke vil den mest fremragende
theologi modsætte sig denne fordring; den forlanger det endog.
Theologien søger nu overalt efter et andet ekko af den stemme,
hvis ekko ogsaa aabenbaringen er, forat dens sandheder kan blive
befæstede ved to vidners mund. Dette andet ekko kan alene
komme fra naturen. Hidtil har dens røst været stum. Men nu,
da naturvidenskaben har bragt den hele verden til at tale
tydelig, taler den til religionen i en dobbelt hensigt. For det første
tilbyder den at stadfæste religionen, for det andet at rense den.
Hvis det at fjerne mistanke fra theologien er af yderste
vigtighed, er det af ikke mindre betydning, at forfalskninger bliver
fjernede fra den. Disse mistanker er, ialfald for en stor del,
nye; paa en vis maade betegner de et fremskridt. Men
forfalskningerne er, hvad der i aarhundøeder er kunstigen ophobet af
ubegrænset spekulation. De er det nødvendige resultat af den
gamle methode og retfærdiggjør dens revision; — de peger paa
umuligheden af fremgang uden lovens styrende og dæmpende
haand. Det, at man har følt, at den forrige methode var
udtømt, at det gamle bevis trængte til bekræftelse, at fornuften
protesterer mod de store udvekster, som skjuler sandhedens
virkelige former, dette maner os til at søge et sikrere og mere
videnskabeligt system. Naar man staar der med sandhederne kun
iførte den theologiske dragt, med dogmer, som ofte skylder en
særegen fortolkning sin eksistence, med læresætninger, som med
hensyn til sin beviskraft hviler paa en balance af sandsynligheder
eller paa autoritetens vegt; med dogmer, som hver tidsalder og
nation kan fastslaa eller ophæve, som hver sekt kan fingre med,
og som endog individet kan forandre for sig selv, da er det,
blevet en bydende nødvendighed at faa en høiere domstol at
appellere til.
Naturkundskaben kan derfor endnu komme til at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
